Jökull

Ataaseq assigiiaat ilaat

Jökull - 01.12.1990, Qupperneq 70

Jökull - 01.12.1990, Qupperneq 70
Table I. Climatic parameters for some meteorolog- ical stations in North Iceland (Einarsson 1976). — Veðurfarsþœttir á nokkrum veðurstöðvum nyrðra. Station Mean temperature ° C Mean precipit. in mm 1931-1960 1931-1960“ January July year year Siglunes -0,6 9,0 3,7 629 Akureyri -1,5 10,9 3,9 474 Grímsey -0,5 8,1 3,1 678 Vaglir -3,0 10,1 2,6 658 Sandur -2,3 10,0 3,1 486 Húsavík — 1,2 10,2 3,9 531 aDays with precipitation >0.1mm were 139 at Akureyri and 137 at Húsavík. Mean number of days with frost during 1951-1960 was 151 for Akureyri. mires (Hallgrímsson, 1976). Sparsely vegetated allu- vial fans and talus slopes are abundant. This remote valley was still inhabited in the fifties, by farmers keeping sheep, horses and a few milk-cows (Sigurðs- son, 1954). The vegetation of the valley is still utilized by neighbouring counties for sheeps’ summer-grazing. The climate is rather cool. Winters are harsh with heavy snow cover and long duration. Summers can be relatively warm, with some days having temper- atures above 20 °C, but they are short, an estimate gives about 90 days with mean temperature above 7,5 °C (cf. Ragnarsson, 1977). According to the isotherm maps given in Einarsson (1976) for January and July 1931-1960, at Krosshólsmýri, Flateyjardalur, the mean temperature is on the one hand between —2 and zero °C and on the other hand from 8 to 10 °C. The mean annual precipitation for this normal period is between 600 and 800 mm (Sigfúsdóttir in Einars- son 1976, p. 97, Fig. 40). Climatic parameters for the nearest meteorological stations are given in Table I (for location see Fig. 1). Flateyjardalur is situated in one of the areas Steindórsson (1937; 1962) assumes to be a refugium, where plants survived the last glaciation. Geomorpho- logical studies (Thorarinsson, 1937; Einarsson, 1959; Norðdahl, 1979; 1983; 1991) indicate abundance of nunataks at the maximum extent of the Weichselian Figure 2. A simplified geological map of Flateyjar- dalur and location of the sediment core investigated by means of pollen analysis (black dot). Shaded area; till; black areas are moraine ridges. (Modified from Norðdahl 1979). —Jarðfræðikort af Flateyjardal. Borstaðurinn í Krosshólsmýri er merktur með svört- um punkti, skyggð svœði sýna jökulruðning og svört jökulgarða. glaciation. Also considerable land areas, today below sea level, were ice-free as the sea level was lower than today in times of glacier advances duringthe Late We- ichselian Substage (Einarsson, 1961; 1963, Norðdahl, 1979). The deglaciation history of the area has been de- scribed by Norðdahl (1979; 1983; 1990). Accord- ing to him Flateyjardalur became ice-free during the Late Weichselian Substage as the ice-dammed lakes in Fnjóskadalur had an outlet north across Flateyjar- dalsheiði and through Flateyjardalur to the sea in the bay of Skjálfandi. 68 JÖKULL,No. 40, 1990
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Jökull

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jökull
https://timarit.is/publication/1155

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.