Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2013, Blaðsíða 158

156
Hjalmar P. Petersen
ávum hvmfflt ors0kum, atvoldum, áum, av mínum ~; av samfelags-
ins ~; sms. t.d. krígs-, manna-
[ávum dat. pl., ársage, grunde, av mínum ávum ‘pá grund af mig’; av
samfelagsins ávum ‘pá grund af samfundet’; sammensatte ord f. eks.
krígs-, manna-]
Alle navneord i færpsk har -um i dativ i flertal i ubestemt form, og det er
derfor svært at sige, hvilken bpjningsklasse ávum hprer til, og hvilket
genus ordet har. En mulighed er, at det er et stærkt bpjet hun- eller intet-
kpnsord, *áv. En anden mulighed er et stærkt bpjet hankpnsord, *ávur,
eller et svagt bpjet hankpnsord, *ávi. En tredje mulighed er at rekonstru-
ere nominativformen *áva, som er et svagt bpjet hunkpnsord. Ordet
bpjes da som s0ga ‘historie’, jfr. dativ flertal s0gum med ávum (se blandt
andre Thráinsson, Petersen, Jacobsen og Hansen 2012:89).
Den rekonstruerede form *áva i nominativ i gammelt færpsk svarer
da til norrpnt *áfa; et ord, som kun forekommer i Lokasennu 3 i Eddaen.
Her stár der (Eddukvt&ði 1954:144):
Inn skal ganga
Ægis hallir í
á þat sumbl at sjá;
jöll ok áfu
færi ek ása sonum,
ok blend ek þeim svá meini mjöð.
Det er Loke, som siger eller kvæder dette, og i en oversættelse betyder
det muligvis ‘Jeg [det er Loke] vil gá ind i Ægis hal, at se pá det drikke-
lag. Jeg fprer asernes spnner ufred og voldsom strid, og skal blande men
i deres mjpd.’
I Lexicon Poeticum (1931) stár der:
áfa, f. (med lang rodvokal), ipll oc áfo (fœri ek ása sonum)ytrer Loke,
Lok.3; hertil synes atsvare i v. 4: hróp ok róg, dog er det ikke n0dvendigt,
at ordene helt skal dakke hinanden; Bugge har (udg. S. 421) sat æfr ‘hid-
sig vred’ iforb. med á., hvorefter ordetskulde bet. ‘hidsighed, voldsomhed j:
voldsom strid’, og dette er rimeligvis rigtigt; et andet ord er ófa, s.d.
Da ordet kun findes denne ene gang, er det svært at sige npjagtigt, hvad
det betyder. De ordbpger, som jeg har kigget i, har alle en mere eller
mindre negativ oversættelse eller definition. Jeg skal for i pvrigt pápe-
ge, at ordbpgerne opfprer generelt *áfa som en hunkpnsord, hvilket