Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.03.1980, Qupperneq 10

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.03.1980, Qupperneq 10
8 ÍSLENZKAR LANDBÚNAÐARRANNSÓKNIR Minna er af sinki í grasinu aí' skelja- sandstúnunum, en í beitartilraunum, og er sá munur raunhæfur, en ai'tur á móti er ekki raunhæfur munur á sinkmagni í skeljasandsheyinu og í tilrauninni á H\ anneyri, hvað \arðar þetta ef'ni (6. tafla). 6. TAFLA Sink í grasi ppm. Meðalt. Mest Minnst Meðal- frv. Fjöldi sýna Seinni sláttur 270 - 70 Hvn, reitur A, 0 kalk 28.3 41 15 13 3 29 270 - 70 Hvn, kalkaðir reitir . 21.9 30 14 5.9 12 27 Stakkhamrar 33 42 23 13 3 Stakkhamrar með kalki 29 50 16 12.8 6 Skeljasandsjarðvegur 22.5 29 13 5.7 16 Beitartilraunir 39 112 19 26 25 Minna er af nikkel í sýnunum af skelja- munur er raunhæfur. Nokkru meira er af sandstúnunum en bæði tilrauninni á nikkel í síðara slætti en hinum fyrra í Hvanneyri og beitartilraununum, ogþessi Hvanneyrartilrauninni (7. tafla). 7. TAFLA Nikkel í grasi ppm. Meðalt. Mest Minnst Meðal- frv. Fjöldi sýna Seinni sláttur 270 — 70 Hvn, reitur A, 0 kalk 1.53 1.8 1.1 0.38 3 1.9 270 - 70 Hvn, kalkaðir reitir . 1.28 1.6 1.1 0.16 12 1.53 Stakkhamrar 2.95 3.1 2.8 0.21 2 Stakkhamrar með kalki 3.23 7.1 2.2 1.91 6 Skeljasandsjarðvegur 0.70 1.7 0.4 0.31 16 Beitartilraunir 2.10 6.0 0.6 1.10 25 8. tafla sýnir kalsíum, fosfór, magníum, sem algengast er og gott þykir í íslenzkri kalíum og natríum í sýnunum af skelja- töðu. Er það tvöfalt til þrefalt meira en sandstúnunum. Kalsíum er hið eina af vanalegt er. þessum efnum, sem víkur verulega frá því, 8. TAFLA. Kalsíum, fosfór, magníum, kalíum og natríum í sýnum af skeljasandstúnum í % af þurrefni Meðaltal Hæst Lægst S meðalfráfrávik Fjöldi sýna Kalsíum ........... 0.87 1.80 0.66 0.28 15 Fosfór ............ 0.32 0.42 0.19 0.06 15 Magníum ........... 0.18 0.23 0.11 0.03 15 Kalíum ............ 1.49 2.40 0.90 0.47 15 Natríum ........... 0.23 0.31 0.16 0.06 15
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96

x

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskar landbúnaðarrannsóknir
https://timarit.is/publication/1499

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.