Milli mála - 2017, Side 153
KARÍTAS HRUNDAR PÁLSDÓTTIR OG SIGRÍÐUR SIGURJÓNSDÓTTIR
153
merkingu, samanber nafnorðið kami sem getur þýtt ‘guð’, ‘hár’ og
‘pappír’ allt eftir samhengi og tónfalli í framburði. Hefð er fyrir því
að skrifa japönsku lóðrétt frá hægri til vinstri en færst hefur í aukana
að skrifa hana lárétt frá vinstri til hægri meðal annars til þess að auð-
velda innsetningu arabískra tölustafa.20 Prentaður texti í bókum eða
dagblöðum er jafnan lóðréttur en fréttatexti á netinu, tölvupóstur og
annar texti á samfélagsmiðlum er láréttur.
Það kann að hljóma einkennilega í eyrum Íslendinga að tala um að
lýsingarorð tíðbeygist eins og hér að framan. Í íslensku, líkt og ensku,
lýsa lýsingarorð oftast eiginleikum (e. qualites), þótt þau geti einn-
ig lýst ástandi,21 en sagnir lýsa athöfnum (e. actions) eða ástandi (e.
states). Japanska, líkt og kínverska, gerir hins vegar lítinn greinarmun
á eiginleikum og ástandi.22 Lýsingarorðum í japönsku svipar því
til sagnorða í íslensku að því leyti að þau tíðbeygjast og laga sig
að hætti.23 Sem dæmi má nefna oishii, af flokki i-lýsingarorða, sem
merkir ‘bragðgott’ og er í eiginlegu beygingarformi oishii í nútíð,
oishikatta í þátíð, oishikunai í neitunarhætti nútíðar, oishikunakatta
í neitunarhætti þátíðar og oishikereba í viðtengingarhætti (e. condi-
tional) . Lýsingarorð af flokki na-lýsingarorða beygjast öðruvísi.
3. Formgerð
Grundvallarorðaröð í íslensku er frumlag, sögn og andlag (FSA)
en frumlag, andlag og sögn (FAS) í japönsku. Íslenska er mikið
beygingamál og hefur beygingakerfið tekið litlum breytingum í
aldanna rás. Nafnorð, lýsingarorð og fornöfn fallbeygjast til dæmis
eftir kyni og tölu í íslensku. Japanska er ekki beygingarmál í sama
skilningi. Nafnorð taka ekki greini og fallbeygjast ekki eftir kyni og
tölu. Því þarf að ráða út frá samhenginu hvort nafnorðið tomodachi
sé notað í merkingunni ‘vinur’, ‘vinkona’, ‘vinir’ eða ‘vinkonur’. Að
vísu er hægt að bæta viðskeytinu -tachi við nafnorð og gefa þannig
fleirtölu til kynna en kynið heldur áfram að vera óskilgreint.
20 Katzner, The languages of the world, bls. 219.
21 Höskuldur Þráinsson, Íslensk setningafræði, Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands, 2012,
bls. 34–35.
22 Lyons, Introduction to theoretical linguistics, Cambridge: Cambridge University Press, 1968, bls.
324–325.
23 Baldur Ragnarsson, Tungumál veraldar, bls. 135.