Milli mála - 2017, Side 201

LISBET ROSENFELDT SVANØE
201
sproget også omvendt har en indflydelse på tænkningen, da det
fremkommer gennem sansning i fremtrædelsernes verden.
Den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse fremhæver i sin
bog Det én-dimensionale menneske sammenhængen mellem samfundets
sprog og menneskets tanke- og adfærdsmønster, der bliver ikke-di-
alektisk og ikke-kritisk, hvis det politiske og kommercielle sprog
i samfundet er operationelt, instrumentelt og positivistisk52. Et så-
dant sprog knytter ting til bestemte funktioner, der ikke åbner op for
andre betydninger af tingene som begreber53 og lukker dermed for den
merbetydning eller ’ånd’ sproget også indeholder. Det lukker med
andre ord for bevægelsen fra det partikulære mod det universelle, og
får således betydning for menneskets forestillingsevne.
Marcuse beskriver, hvorledes begreber mister deres transcenderende
betydning, når de bruges operationelt og således ikke kan ”frigøre
tanken og adfærden fra den givne virkelighed til fordel for under-
trykte alternativer”54, og det var jo netop sådan, at tænkningen gen-
nem erindring skabte et forestillingsbillede – en tanketing – som
var en transcendering og en ikke-sanseliggørelse af fremtrædelserne,
som skulle forberede ånden til at kunne tænke ikke-fremtrædende
begreber, ideer og kategorier som f.eks. ’godhed’. Transcenderingen
som en søgen efter mening bliver således gennem et operationelt
sprog overflødiggjort, idet ’meningen’ allerede er givet på forhånd.
Når samfundet, som Marcuse hævder, gennem sproget kan
påvirke tænkningen til at blive én-dimensional, efterlader det en
hypotese om, at udviklingen af et rigt og varieret sprog omvendt
kan påvirke tænkningen i en dialektisk, kritisk og flerdimensional
retning. Hvis dette er tilfældet, får sproget, og hvordan det bruges
og udvikles både samfundsmæssigt og personligt, altså en betydning
for vores tænkning, og kan være medvirkende til at sikre ’moralen’
i et samfund.
I Arendts The Life of the Mind handler underafsnittet ”Language
and metaphor” ligeledes om sammenhængen mellem tænkning og
sprog. Ifølge dette afsnit er intet sprog veludviklet nok til at tilfreds-
52 Herbert Marcuse, Det én-dimensionale menneske – en undersøgelse af det højtudviklede industrisamfunds
ideologi, København: Gyldendal, 1969, p.32.
53 Ibid., pp. 100 ff.
54 Ibid., pp. 32 ff.