Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 92

72
Da eksemplerne er stillet op i omtrentlig kronologisk orden, ser
man straks, at tegnanvendelsen hos hånd A i GkS 1157, fol. ikke
stemmer med praksis i det 13de århundrede. I listen er konsonan-
terne q, li, s og v specificerede, mens x står for en hvilkensomhelst
anden konsonant.
Det er et meget specielt træk ved hånd A i GkS 1157, fol., at
der skrives hage under langt a og o samt under e, når det betegner
ce eller æ. Det lange a er markeret på hele fire forskellige måder,
dels med akcent over a, dels ved en hage skråt ud fra a’ets øverste
del, dels ved en hage føjet til bugen af tegnet t. v. og endelig
ved en kombination af de to sidste.
Eksempler på den skrå hage for oven findes i ordet å f. eks.
lva, 2rb, 2va (bis), 4vb, 5ra, 6vb, 7ra, 7vax, 10vb, 13ra (det sidste
ses på reproduktionen hos Seip:Pal s. 91 1. 13). Desuden findes
ord som få 3rb, skrå 3vb, nå 8ra o. fl. skrevet med dette tegn.
Bl. 5va finder man ma'nnvm, men her er det ikke helt den rigtige
type, så det må antages at være et eksempel på et mannvm, der
in scribendo er rettet til mwnnvm.
Med hage under skrives q (præsens af eiga) 2rb21, qlnvm 2rb,
vqrping 6vb, qleipis 6vb, bana sqri 7vb, slqtra 7ra osv.
Det kombinerede tegn har jeg noteret llrb giq'hamri.
Eksempler på skrivningen g for 6 er grejdar lyb, bglc 4rb, bglstap-
vm 3vb, gnyt 3ra, hglar 4va, s gi 6vb, i gi 7ra, dgm 13rb gengivet hos
Seip:Pal. s. 91 sp. b 1. 5 fra neden, men i linje 8 fra neden står dom).
Ganske samme tegn kan også anvendes til betegnelse af omlyds-
vokalen f. eks. i ordet gllvm.
Denne betegnelsesmåde har ikke særlig vid udbredelse i islandsk
skrift. Den er omtalt af Kålund, der hvor han karakteriserer hånd
A i Kroksfj arbarbok af Sturlungasaga, idet den skriver kan an-
vende både q og g for tilsvarende lange vokaler. Endvidere har jeg
noteret et eksempel på q for å i AM 655,4° frg. nr. XI, der dateres
til ca. 1300. Det er trykt i Um Frumparta (LXXIff.), men KonråS
Gislason har øjensynlig ikke kendt denne betegnelse og har læst
fejl klødsivkir for klqdsivkir. Desuden findes der nogle eksempler i
Codex regius af Ældre Edda, så typen er omtalt af Gustaf Lindblad i
StudCodreg. s. 82ff., hvor der omtales yderligere nogle eksempler
fra NkS 1824.
Lindblad har et forslag til forklaring af typen q for d og vil deri