Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 92

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Side 92
72 Da eksemplerne er stillet op i omtrentlig kronologisk orden, ser man straks, at tegnanvendelsen hos hånd A i GkS 1157, fol. ikke stemmer med praksis i det 13de århundrede. I listen er konsonan- terne q, li, s og v specificerede, mens x står for en hvilkensomhelst anden konsonant. Det er et meget specielt træk ved hånd A i GkS 1157, fol., at der skrives hage under langt a og o samt under e, når det betegner ce eller æ. Det lange a er markeret på hele fire forskellige måder, dels med akcent over a, dels ved en hage skråt ud fra a’ets øverste del, dels ved en hage føjet til bugen af tegnet t. v. og endelig ved en kombination af de to sidste. Eksempler på den skrå hage for oven findes i ordet å f. eks. lva, 2rb, 2va (bis), 4vb, 5ra, 6vb, 7ra, 7vax, 10vb, 13ra (det sidste ses på reproduktionen hos Seip:Pal s. 91 1. 13). Desuden findes ord som få 3rb, skrå 3vb, nå 8ra o. fl. skrevet med dette tegn. Bl. 5va finder man ma'nnvm, men her er det ikke helt den rigtige type, så det må antages at være et eksempel på et mannvm, der in scribendo er rettet til mwnnvm. Med hage under skrives q (præsens af eiga) 2rb21, qlnvm 2rb, vqrping 6vb, qleipis 6vb, bana sqri 7vb, slqtra 7ra osv. Det kombinerede tegn har jeg noteret llrb giq'hamri. Eksempler på skrivningen g for 6 er grejdar lyb, bglc 4rb, bglstap- vm 3vb, gnyt 3ra, hglar 4va, s gi 6vb, i gi 7ra, dgm 13rb gengivet hos Seip:Pal. s. 91 sp. b 1. 5 fra neden, men i linje 8 fra neden står dom). Ganske samme tegn kan også anvendes til betegnelse af omlyds- vokalen f. eks. i ordet gllvm. Denne betegnelsesmåde har ikke særlig vid udbredelse i islandsk skrift. Den er omtalt af Kålund, der hvor han karakteriserer hånd A i Kroksfj arbarbok af Sturlungasaga, idet den skriver kan an- vende både q og g for tilsvarende lange vokaler. Endvidere har jeg noteret et eksempel på q for å i AM 655,4° frg. nr. XI, der dateres til ca. 1300. Det er trykt i Um Frumparta (LXXIff.), men KonråS Gislason har øjensynlig ikke kendt denne betegnelse og har læst fejl klødsivkir for klqdsivkir. Desuden findes der nogle eksempler i Codex regius af Ældre Edda, så typen er omtalt af Gustaf Lindblad i StudCodreg. s. 82ff., hvor der omtales yderligere nogle eksempler fra NkS 1824. Lindblad har et forslag til forklaring af typen q for d og vil deri
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.