Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 92

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1961, Page 92
72 Da eksemplerne er stillet op i omtrentlig kronologisk orden, ser man straks, at tegnanvendelsen hos hånd A i GkS 1157, fol. ikke stemmer med praksis i det 13de århundrede. I listen er konsonan- terne q, li, s og v specificerede, mens x står for en hvilkensomhelst anden konsonant. Det er et meget specielt træk ved hånd A i GkS 1157, fol., at der skrives hage under langt a og o samt under e, når det betegner ce eller æ. Det lange a er markeret på hele fire forskellige måder, dels med akcent over a, dels ved en hage skråt ud fra a’ets øverste del, dels ved en hage føjet til bugen af tegnet t. v. og endelig ved en kombination af de to sidste. Eksempler på den skrå hage for oven findes i ordet å f. eks. lva, 2rb, 2va (bis), 4vb, 5ra, 6vb, 7ra, 7vax, 10vb, 13ra (det sidste ses på reproduktionen hos Seip:Pal s. 91 1. 13). Desuden findes ord som få 3rb, skrå 3vb, nå 8ra o. fl. skrevet med dette tegn. Bl. 5va finder man ma'nnvm, men her er det ikke helt den rigtige type, så det må antages at være et eksempel på et mannvm, der in scribendo er rettet til mwnnvm. Med hage under skrives q (præsens af eiga) 2rb21, qlnvm 2rb, vqrping 6vb, qleipis 6vb, bana sqri 7vb, slqtra 7ra osv. Det kombinerede tegn har jeg noteret llrb giq'hamri. Eksempler på skrivningen g for 6 er grejdar lyb, bglc 4rb, bglstap- vm 3vb, gnyt 3ra, hglar 4va, s gi 6vb, i gi 7ra, dgm 13rb gengivet hos Seip:Pal. s. 91 sp. b 1. 5 fra neden, men i linje 8 fra neden står dom). Ganske samme tegn kan også anvendes til betegnelse af omlyds- vokalen f. eks. i ordet gllvm. Denne betegnelsesmåde har ikke særlig vid udbredelse i islandsk skrift. Den er omtalt af Kålund, der hvor han karakteriserer hånd A i Kroksfj arbarbok af Sturlungasaga, idet den skriver kan an- vende både q og g for tilsvarende lange vokaler. Endvidere har jeg noteret et eksempel på q for å i AM 655,4° frg. nr. XI, der dateres til ca. 1300. Det er trykt i Um Frumparta (LXXIff.), men KonråS Gislason har øjensynlig ikke kendt denne betegnelse og har læst fejl klødsivkir for klqdsivkir. Desuden findes der nogle eksempler i Codex regius af Ældre Edda, så typen er omtalt af Gustaf Lindblad i StudCodreg. s. 82ff., hvor der omtales yderligere nogle eksempler fra NkS 1824. Lindblad har et forslag til forklaring af typen q for d og vil deri
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116
Page 117
Page 118

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.