Norræn jól : ársrit Norræna félagsins - 01.12.1941, Side 13

Norræn jól : ársrit Norræna félagsins - 01.12.1941, Side 13
Norræn jól har kunnet finde sig i statens eller enevoldsherrens uindskrænkede rádighed over den frie statsborgers hánd og hu. Som jeg har formet mine ord ved en tidligere lejlighed: Staten og dens love er alle frie mænds redskab og værn, men ikke det modsatte, at staten som en upersonlig molok har sit mál i sig selv, magten, og kun ser pá stats- borgerne som viljelöse redskaber. — Trælle kalder vi det pá urnordisk, frit sprog. Et af de omráder, hvor nordisk fællesskab mest iöjnefaldende har givet sig udtryk fra gammel tid er lovgivningen. Det er et fælles træk hos de grupper af folk, vi kalder nordiske, gotiske, germanske, at de ved deres indtræden i historiens lys nöd et vidtstrakt mál af personlig frihed. Höv- dingen var ikke enerádende som en österlandsk gudernes sön, hans magt- udfoldelse hvilede ikke pá blind kasten sig i stövet for herskerens fod, men pá frie mænds fælles samtykke, consensus omnium, nár hövdingen kejsedes pá tinge og löftedes pá skjold. Ogsá loven sattes pá Tinge, den lov som Jydske Lov siger: sættes af Kongen og alt Landet tager ved. Denne Frimandens ret til at mödes pá tinge og sætte lov er de nordiske folks adelsmærke fra ældgammel tid. Denne sæd, at lov sattes pá sádan vis hos alle nordiske, gotiske og germanske folk, finder vi vidnesbyrd om i de love, fortiden har levnet os i de gamle nordiske landskabslove, sásom Jydske Lov, Gutalagen, Frostatingsloven, Grágás, eller i de saliske Frankers og Langobardernes ældste love. Der har været tider i Nord, hvor kongen alene satte lov af egen magt- l'uldkommenhed — af Guds náde —, men disse tider er svundne og önskes ikke tilbage. Der er de angelsaksiske folk, der i virkeligheden altid har hævdet retten til at mödes med kongen in parlamento for at sætte loven, og som ligeledes har hævdet retten til personlig frihed overfor statsmagten, værnet ved lov og dom. Der er germanske folk, der som de nordiske i sin tid mistede disse rettigheder til fordel for stat og kongevælde, men som ald- rig genvandt dem, til ulykke for dem selv og deres naboer. I det uvejr, der nu gár over de europæiske folk, vil det være de nor- diske folks opgave, om sá skal være med od og egg, at værge den personlige friheds, lovens og rettens umistelige værdier. Uden denne frihed til selv at sætte loven og hævde personligheden overfor politistatens vælde kan de nor- 11
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108

x

Norræn jól : ársrit Norræna félagsins

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norræn jól : ársrit Norræna félagsins
https://timarit.is/publication/1682

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.