Norræn jól : ársrit Norræna félagsins - 01.12.1941, Page 13

Norræn jól : ársrit Norræna félagsins - 01.12.1941, Page 13
Norræn jól har kunnet finde sig i statens eller enevoldsherrens uindskrænkede rádighed over den frie statsborgers hánd og hu. Som jeg har formet mine ord ved en tidligere lejlighed: Staten og dens love er alle frie mænds redskab og værn, men ikke det modsatte, at staten som en upersonlig molok har sit mál i sig selv, magten, og kun ser pá stats- borgerne som viljelöse redskaber. — Trælle kalder vi det pá urnordisk, frit sprog. Et af de omráder, hvor nordisk fællesskab mest iöjnefaldende har givet sig udtryk fra gammel tid er lovgivningen. Det er et fælles træk hos de grupper af folk, vi kalder nordiske, gotiske, germanske, at de ved deres indtræden i historiens lys nöd et vidtstrakt mál af personlig frihed. Höv- dingen var ikke enerádende som en österlandsk gudernes sön, hans magt- udfoldelse hvilede ikke pá blind kasten sig i stövet for herskerens fod, men pá frie mænds fælles samtykke, consensus omnium, nár hövdingen kejsedes pá tinge og löftedes pá skjold. Ogsá loven sattes pá Tinge, den lov som Jydske Lov siger: sættes af Kongen og alt Landet tager ved. Denne Frimandens ret til at mödes pá tinge og sætte lov er de nordiske folks adelsmærke fra ældgammel tid. Denne sæd, at lov sattes pá sádan vis hos alle nordiske, gotiske og germanske folk, finder vi vidnesbyrd om i de love, fortiden har levnet os i de gamle nordiske landskabslove, sásom Jydske Lov, Gutalagen, Frostatingsloven, Grágás, eller i de saliske Frankers og Langobardernes ældste love. Der har været tider i Nord, hvor kongen alene satte lov af egen magt- l'uldkommenhed — af Guds náde —, men disse tider er svundne og önskes ikke tilbage. Der er de angelsaksiske folk, der i virkeligheden altid har hævdet retten til at mödes med kongen in parlamento for at sætte loven, og som ligeledes har hævdet retten til personlig frihed overfor statsmagten, værnet ved lov og dom. Der er germanske folk, der som de nordiske i sin tid mistede disse rettigheder til fordel for stat og kongevælde, men som ald- rig genvandt dem, til ulykke for dem selv og deres naboer. I det uvejr, der nu gár over de europæiske folk, vil det være de nor- diske folks opgave, om sá skal være med od og egg, at værge den personlige friheds, lovens og rettens umistelige værdier. Uden denne frihed til selv at sætte loven og hævde personligheden overfor politistatens vælde kan de nor- 11
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108

x

Norræn jól : ársrit Norræna félagsins

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Norræn jól : ársrit Norræna félagsins
https://timarit.is/publication/1682

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.