Læknaneminn - 01.10.1971, Síða 51

LÆKNANEMINN
Jt3
TIONSUDVALG. Þetta pábegyndte maj 1962 sin virksomhed. I august
1964 afgav det nye udvalg sin forste betænkning, hvor man for det
forste forelobig fik afværget — ved at gá imod noget sádant — op-
rettelsen af et fælles direktorat for de hojere uddannelsesinstitutioner.
Det som man nú alt for godt kender fra Sverige i form af et universi-
tets-kanslerembede med deraf folgende voksende institution. Samtidig
foreslog udvalget folgende -— i dag velkendt organer-oprettet:
1) Rektorkollegiet. Et forum til gensidig orientering for de hojere
uddannelsesinstitutioners rektorer.
2) Planlægningsrádet for de hojere uddannelser ■— med sekretariat i
undervisningsministeriet.
3) Forskningens fæilesudvalg. Et rádgivende organ for regering og
folketing i forskningsanliggender ud fra almene synspunkter.
Forskningens fællesudvalg er siden blevet udbygget med en række
faglige forskningsrád og har ogsá fáet jævnt stigende pengemidler
til rádighed til administration efter ansogning.
Udvalgets arbejde var langt fra afsluttet. Man manglede hele det
vigtige afsnit om universiteternes og de hojere læreranstalters interne
administrative opbygning. Dette afsnit vovede man sig frem med i
universitetsadministrations-udvalgets II. betænkning, der blev afgivet
i januar 1968. Denne betænkning var et væsentligt grundlag og ikke
mindst en væsentlig anledning til den nye styrelseslov om universitet-
erne. Udvalgets medlemmer var, som det fremgár af betænkningen
dybt uenige pá en række punkter. I det folgende refereres kun visse
forslag fra betænkningen, som direkte fik betydning for styrelsesloven.
Udvalget foreslog — forsigtigt — en række ændringer i den adminis-
trative opbygning samt i en række tilfælde en ændret sammensætning
af de besluttende organer. Man anforer som et ledende synspunkt, at
forvaltningen bor lægges sáledes tilrette, at afgorelsen i alle sager i
videst muligt omfang bor tages af den instans, som er direkte involveret.
Man foreslár, at den organisatoriske opbygning baseres pá institutter
af en ikke for lille storrelse. Endvidere anser man, at en udbygning
af samarbejdet mellem lærere og studerende vil indebære en række
fordele, blandt andet med hensyn til en hensigtsmæssig udformning
af studie- og examensordninger. I særlig grad fremhævedes det uhen-
sigtsmæssige i, at et meget lille fátal af personer — i særdeleshed
professorer — pálagde urimelige arbejdsmæssige forpligtelser i de
kolligiale organer, hvilket ofte hindrede en varetagelse af den viden-
skabelige funktion, sem var den tilgrundliggende for universitetsan-
sættelsen. Betænkningen lagde sáledes op til en mere rimelig fordeling
af sável de administrative som de forskningsmæssige og de undervisn-
ingsmæssige byrder, der páhvilede de universitetsansatte, ligesom man
fandt det hensigtsmæssigt at sikre de studerende en principel ret og
pligt til at deltage i de kollegiale forsamlingers arbejde.
Studenteroproret.
Langt fra statsmaskineriets kolde hverdag voksede den kultur, man