Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2023, Side 230

er ikke mindst vigtigt, når bogen skal bruges som opslagsbog, og man skal skaffe
sig et hurtigt overblik. Enkelte steder er det nok gået lige hurtigt nok med at få
teksten klar til trykning. T.eks. nævnes det indledende, at de excerperede tekster
er udvalgt på tværs af „all prose genres produced in the history of Icelandic lite-
rature“ (p. 26), en vel stor mundfuld, og vi får da også efterfølgende det rigtige,
at det drejer sig om „all textual genres produced in the history of Icelandic prose
until 1550“ (min kursivering; p. 37). På p. 35 nævnes, at belægene i Finnur Jóns -
sons 2. udg. af Sveinbjörn Egilssons Lexicon Poeticum skulle datere lemmata til
„the period in which the poem containing a certain word was, or is supposed to
have been, composed“. Dette er ikke tilfældet. Finnur Jónsson anfører ganske
rigtigt en fuld liste af belægssteder fra skjaldekorpusset, dvs. med henvisning til
de enkelte skjalde, og han udtaler i sit forord, at „benytteren aldrig kan være i
tvivl om, fra hvad tid ordet, citatet, er, for så vidt som da skjaldens levetid er
kendt“ (LP, ix). Men man skal rent faktisk opsøge eksterne kilder for at finde en
datering, nemlig Finnur Jónssons egen netop da udkomne Den norsk-islandske
skjaldedigtning, hvor nærmere dateringer findes. I dag har det kronologiske bille-
de ændret sig en smule, og man skal efterse den slags oplysninger i et værk som
SkP. P. 106 henvises til yderligere oplysninger „pp. 00“, hvor der tydeligvis er sket
en fejl i kodningen af dokumentet. Enkelte steder kunne denne eller hin sætning
trænge til en revision; p. 41 får vi næsten en cirkelslutning i sætningen: „An
endo genous (or native) word is defined as a word which is made up of native lex-
ical material“. Endelig skulle forfatteren evt. have overvejet at bruge „endo-
genous“ frem for „native“ i titlen på sin bog, da det rent overvejende er dette ord,
der be nyttes i afhandlingen.
Det skal fremhæves, at bogen er nyttig og et overordentlig grundigt stykke
arbejde, der på systematisk vis kaster lys over et område af sproghistorien, som
tidligere kun havde været ramt af enkelte strejflys. Det ville have været at fore -
trække, hvis det fra begyndelsen havde stået mere klart hvordan ordparrene var
fundet frem fra teksterne (cf. ovenfor), men det bliver dog trods alt klart, når
man efterhånden kommer gennem undersøgelsen selv. Skulle man hive ønske-
sedlen frem (og den er altid lettere at hive frem end at opfylde), så kunne det
måske have været interessant at høre mere om forbindelsen mellem norsk og
islandsk (titlen begrænser ganske vist undersøgelsen til „Old and Middle Ice -
landic“, men som forfatteren selv gør opmærksom på, p. 63, så giver det næppe
mening at være for firkantet vedrørende skellet mellem norsk og islandsk på
denne tid, og en medinddragelse af dette kunne være med til at kaste nyt lys over
netop forbindelsen mellem de to sprogområder); et oplagt sted at tage fat, hvad
dét angår, kunne være lovsproget.
Afhandlingen bidrager med et vigtigt perspektiv til sproghistorien, men det
er også oplagt for en ordbogsredaktør at gøre opmærksom på, at bogen desuden
er endnu et vigtigt og nyttigt redskab ved det daglige arbejde med at lokke betyd-
ninger ud af de gamle ord. Her kan det fremdragne stof udgøre et kærkomment
supplement til de mange paralleltekster, som allerede findes i ONP’s citatarkiv.
Ritdómar230