Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2023, Síða 230

Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2023, Síða 230
er ikke mindst vigtigt, når bogen skal bruges som opslagsbog, og man skal skaffe sig et hurtigt overblik. Enkelte steder er det nok gået lige hurtigt nok med at få teksten klar til trykning. T.eks. nævnes det indledende, at de excerperede tekster er udvalgt på tværs af „all prose genres produced in the history of Icelandic lite- rature“ (p. 26), en vel stor mundfuld, og vi får da også efterfølgende det rigtige, at det drejer sig om „all textual genres produced in the history of Icelandic prose until 1550“ (min kursivering; p. 37). På p. 35 nævnes, at belægene i Finnur Jóns - sons 2. udg. af Sveinbjörn Egilssons Lexicon Poeticum skulle datere lemmata til „the period in which the poem containing a certain word was, or is supposed to have been, composed“. Dette er ikke tilfældet. Finnur Jónsson anfører ganske rigtigt en fuld liste af belægssteder fra skjaldekorpusset, dvs. med henvisning til de enkelte skjalde, og han udtaler i sit forord, at „benytteren aldrig kan være i tvivl om, fra hvad tid ordet, citatet, er, for så vidt som da skjaldens levetid er kendt“ (LP, ix). Men man skal rent faktisk opsøge eksterne kilder for at finde en datering, nemlig Finnur Jónssons egen netop da udkomne Den norsk-islandske skjaldedigtning, hvor nærmere dateringer findes. I dag har det kronologiske bille- de ændret sig en smule, og man skal efterse den slags oplysninger i et værk som SkP. P. 106 henvises til yderligere oplysninger „pp. 00“, hvor der tydeligvis er sket en fejl i kodningen af dokumentet. Enkelte steder kunne denne eller hin sætning trænge til en revision; p. 41 får vi næsten en cirkelslutning i sætningen: „An endo genous (or native) word is defined as a word which is made up of native lex- ical material“. Endelig skulle forfatteren evt. have overvejet at bruge „endo- genous“ frem for „native“ i titlen på sin bog, da det rent overvejende er dette ord, der be nyttes i afhandlingen. Det skal fremhæves, at bogen er nyttig og et overordentlig grundigt stykke arbejde, der på systematisk vis kaster lys over et område af sproghistorien, som tidligere kun havde været ramt af enkelte strejflys. Det ville have været at fore - trække, hvis det fra begyndelsen havde stået mere klart hvordan ordparrene var fundet frem fra teksterne (cf. ovenfor), men det bliver dog trods alt klart, når man efterhånden kommer gennem undersøgelsen selv. Skulle man hive ønske- sedlen frem (og den er altid lettere at hive frem end at opfylde), så kunne det måske have været interessant at høre mere om forbindelsen mellem norsk og islandsk (titlen begrænser ganske vist undersøgelsen til „Old and Middle Ice - landic“, men som forfatteren selv gør opmærksom på, p. 63, så giver det næppe mening at være for firkantet vedrørende skellet mellem norsk og islandsk på denne tid, og en medinddragelse af dette kunne være med til at kaste nyt lys over netop forbindelsen mellem de to sprogområder); et oplagt sted at tage fat, hvad dét angår, kunne være lovsproget. Afhandlingen bidrager med et vigtigt perspektiv til sproghistorien, men det er også oplagt for en ordbogsredaktør at gøre opmærksom på, at bogen desuden er endnu et vigtigt og nyttigt redskab ved det daglige arbejde med at lokke betyd- ninger ud af de gamle ord. Her kan det fremdragne stof udgøre et kærkomment supplement til de mange paralleltekster, som allerede findes i ONP’s citatarkiv. Ritdómar230
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118
Síða 119
Síða 120
Síða 121
Síða 122
Síða 123
Síða 124
Síða 125
Síða 126
Síða 127
Síða 128
Síða 129
Síða 130
Síða 131
Síða 132
Síða 133
Síða 134
Síða 135
Síða 136
Síða 137
Síða 138
Síða 139
Síða 140
Síða 141
Síða 142
Síða 143
Síða 144
Síða 145
Síða 146
Síða 147
Síða 148
Síða 149
Síða 150
Síða 151
Síða 152
Síða 153
Síða 154
Síða 155
Síða 156
Síða 157
Síða 158
Síða 159
Síða 160
Síða 161
Síða 162
Síða 163
Síða 164
Síða 165
Síða 166
Síða 167
Síða 168
Síða 169
Síða 170
Síða 171
Síða 172
Síða 173
Síða 174
Síða 175
Síða 176
Síða 177
Síða 178
Síða 179
Síða 180
Síða 181
Síða 182
Síða 183
Síða 184
Síða 185
Síða 186
Síða 187
Síða 188
Síða 189
Síða 190
Síða 191
Síða 192
Síða 193
Síða 194
Síða 195
Síða 196
Síða 197
Síða 198
Síða 199
Síða 200
Síða 201
Síða 202
Síða 203
Síða 204
Síða 205
Síða 206
Síða 207
Síða 208
Síða 209
Síða 210
Síða 211
Síða 212
Síða 213
Síða 214
Síða 215
Síða 216
Síða 217
Síða 218
Síða 219
Síða 220
Síða 221
Síða 222
Síða 223
Síða 224
Síða 225
Síða 226
Síða 227
Síða 228
Síða 229
Síða 230
Síða 231
Síða 232
Síða 233
Síða 234
Síða 235
Síða 236
Síða 237
Síða 238
Síða 239
Síða 240
Síða 241
Síða 242
Síða 243
Síða 244
Síða 245
Síða 246
Síða 247
Síða 248

x

Íslenskt mál og almenn málfræði

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskt mál og almenn málfræði
https://timarit.is/publication/832

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.