Fróðskaparrit - 01.01.1963, Page 3

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
9
bótin. Nevtollurin man tó ikki hava verið til áðrenn ár
1300, tí tað man einki vera at ivast í, at ein so týdningar*
mikil fyriskipan til bata fyri seyðabrúkið hevði staðið í
Seyðabrævinum frá 1298, um so var, at tílík fyriskipan
var í gildi tá.
Tá ið reglurnar um nevtollin skuldu verða endurnýggjaðar,
um ár 1740, vildu menn hava at vita, hvaðan nevtollurin
»i forrige Tider har haft sin Authorite«'), men til hetta
svaraðu løgmaður og landfúti, at tað visti eingin at siga.
Eftir teirra hugsan var hann »ej andet end en ældgammel
Vedtægt, som Indbyggerne tillige med flere andre nyttige
Vedtægter have sluttet under sig sielv«* 2). Tá ið her er
talan um eina viðtøku, sum galt fyri allar Føroyar, er
samtyktin helst gjørd á løgtingi3), og sum frammanfyri
sagt, man tað hava verið í miðøldini4), óivað millum 1300
og 1500.
Fyrstu ferð nevtollurin sæst nevndur er kortini so seint
sum í 1665, tá ið landfútin »tillyste lydeligen paa lagtinget,
at alle sysselmændene skulle paabyde næbtolden, som
sædvanlig haver været, hvormed de skal møde til først*
kommende lagting«5). Hesi boð battu kortini ikki nógv,
tí í tingbókini hin 28. september 1669 stendur6):
»Kongelig Majestæts Landfougit loed anbefalle alle Sysselmændene,
at de alvoerligen skulle befalle Almuen at de efter gammel Skik skulle
holde dem efter at gifvue den sædvanlige Næbetold; og det hvert Aar
*) Skriv frá 29. mars 1741 frá stiftamtinum, smbr. Páll Nolsøe i
Varðanum XXXI, bls. 42.
2) Skriv dagssett 14. juni 1741 frá Samuel Peiersen, løgmanni og
J. F. Hammershaimb, landfúta, smbr. Páll Nolsee 1. c.
3) Stórvegis dentur kann ikki vera lagdur á orðini í Kommissions*
betænkningen 1709—10 (Degns útg. 1934 s. 153—54), at eingin føroy*
ingur veit, »hvem har samme skat paabudt*.
4) Smbr. eisini føroyska fólkatingsmannin yrss. Th. Thomsen í R. T. F.
1891192 teigi 1665.
5) Tingb. II bls. 321.
‘) Tingb. 111 bls. 70.
2