Fróðskaparrit - 01.01.1963, Síða 5

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
11
nár de formedelst vinterens hárdhed ere magre og lammene
smá«'). Svabo sigur ravnin at vera »den værste af Rov<
fuglene«, tí hann er ein skaði fyri seyðin, serliga lombini,
og hann sigur eisini, at hann tekur egg frá bjargafugli* 2).
Landt málber seg ikki stórt oðrvísi; hann sigur, at ravn*
urin drepur lombini, tá ið tey verða Iembd og viðhvørt mamm<
una við, »nár hun efter en streng Vinter er meget svækket«
og at hann er »en stor Elsker af andre Fugles æg«3). Góða
hálva øld seinri sigur hin kendi føroyski fuglafrøðingurin
H. C. Muller í bók síni »Færøernes Fuglefauna« henda
harða dómin yvir ravnin, at hann »er til stor Skade, hvor*
imod dens Nytte kan regnes for Intet«. Hann sigur eisini
frá, at um várarnar eirir ravnurin ikki »de afkræftede Faar,
og endnu mindre de nvfødte Lam, naar Moderen ikke er
stærk nok til at kunne forsvare dem imod dens Angreb«;
men annars heldur Muller, at »Aadsler af Faar, der er
døde paa Marken«, er hansara mesta føði, tí hann er so
tevsamur, at hann finnur tey, um tey liggja langt av leið4).
Tað er tí ikki so løgið, at vit hava fingið orðafellið »at
flykkjast sum ravnur um deyðseyða«5).
í ríkisdagsgreinargerðini til enn galdandi lóg — nr. 34
frá 11. mars 1892 — um oyðing av ravnayngli verður henda
frágreiðing givin um skaðan, ravnurin ger6):
»Det færøske Landbrug, der som bekendt væsentligt er baseret paa
faareavl, har til alle tider haft en meget farlig fjende i Rovfuglene,
navnlig i Ravnen, som ved foraarstide anretter store ødelæggelser
blandt de nyfødte Lam. Faarenes Læmmingstid falder nemlig paa denne
>) Smbr. viðm. 1 á bls. 10.
2) Bls. 87-88.
3) Bls. 244-45.
*) 1862 bls. 11-12.
5) Smbr. ]. Chr. Poulsen: »Føroysk orðafelli . . .« 1958 bls. 78.
6) R. T. A. 1891/92 teigi 3065. Álitið styðjar seg mestapartin til tiL
mælið frá 12. september 1890 frá løgtinginum, sjá løgt. 1890 bls. 75
(smbr. eisini bls. 70 og løgt. 1889 bls. 95) og hetta tilmæli heldur seg
nógv til Miillers frásøgu.