Fróðskaparrit - 01.01.1963, Qupperneq 6

12
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
Aarstid omtrent sammen med Ravnens yngletid, og Ravnen er, naar
den har Unger, gridsk og overordentlig dristig til at skaffe disse føden,
navnlig ved at røve de spæde Lam, overfor hvilke den har saa meget
friere Spil, som disse ligesaavel som Faarene i det hele taget paa Fær<
øerne gaa ude hele Aaret igennem uden at være underkastede noget
stadigt Tilsyn. Ravnens dristighed gaar endnu undertiden saa vidt, at
den overfalder voksne Faar, naar disse efter nyligt overstaaet Vinter
ere afkræftede. Desuden gør Ravnen meget Skade i Fuglebjergene,
idet den dræber ynglende Fugle og raner Æg fra disse, navnlig fra
den for Øerne saa vigtige Bjergfugl Lomvien.«
Undir viðgerðini av lógini á ríkisdegi kallaði hin før<
oyski fólkatingsmaðurin, yrss. Th. Thomsen, ravnin fyri
»en Landeplage« fyri tann skaða hann gjørdi, serstakliga
á seyð, men eisini á onnur djór, t. d. lomvigan1); hin
føroyski landstingsmaðurin, Clement Olsen, sýslumaður,
segði, at framferðin hjá ravninum var henda2):
»Saasnart den mærker, at et Moderfaar skal have Lam, stiller den
ved Siden af, og idet Lammet fødes, hugger den det straks og tager
det fra Moderen.«
J. Nellemann, løgmálaráðharri, gav nærri frágreiðing
um hetta í fólkatinginum og segði, at ravnurin setir seg
á høvdið á seyðínum og høggur eyguni út3). Tað man
vera vanlig hugsan millum manna, at ravnurin høggur
eyguni út á tí, hann er lagstur á, fyri á henda hátt betur
at fáa yvirtakið4). Muller skrivar, at ravnurin, tá ið hann
pikkar deyðseyð, leggur eftir eygunum fyrst5), men hann
sigur einki um, at hann ger tað sama við livandi djór, so
tað er ein spurningur, um frágreiðingin hjá løgmálaráð*
harranum er heilt bein. Ikki minni kann hetta verða
sagt um eina umsókn til løgtingið í 1915 frá 38 fólkum
1) R. T. F. 1891/92 teigi 1668.
2) R. T. L. 1891/92 teigi 907.
3) Smbr. viðm. 1 á bls. 12.
4) Smbr. f bíbliuni Salomons orðtok 30, 17.
5) Smbr. viðm. 4 á bls. 11.