Fróðskaparrit - 01.01.1963, Qupperneq 7

Fróðskaparrit - 01.01.1963, Qupperneq 7
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva 13 í Norðurstreymoy og Vágum, tá ið sagt verður, at tað »ikke saa helt sjældent* hendir, »at Ravnene under et Smaalams Fødsel hugger Lammets Tunge af, saa det ikke kan give Lyd fra sig under Fødselen*, soleiðis, »at Mo< derens Opmærksomhed ikke vækkes.« Meira trúligt ljóðar tað, sum sagt verður í somu umsókn, at ravnur viðhvørt legst á seyð, »naar disse er sneet under og ikke er i Stand til at arbejde sig frem igen, eller paa anden Maade er kommet til at sidde fast i Sne eller sumpet Jord*1). Allir eru tó ikki á einum máli um, at ravnurin er so skaðiligur. I Danmark lógu menn áður eftir honum soleiðis sum í Føroyum2), so at hann var næstan heilt útdeyður3), men í 1922 varð hann friðaður4). Fuglafrøðingurin Finn Salomonsen hevur verið av tí áskoðan, at ravnurin óivað ger skaða í Føroyum, tí hann tekur t. d. nýlembd lomb, men at hann eisini ger gagn, tí hann tekur orm, ormverur, rottur og alt burturkast5). Tað munnu tó ikki vera mangir, ið hava somu áskoðan sum Salomonsen. Flóast nakrir føroyingar, sum eru millum teir frægu at kenna til fugl, í 1950 sendu tilráðing til løgtingið, at avtaka samsýningina fyri ravnsnev, tí at ikki var so nógvur ravnur til longur — hesi tilráðing var ikki gingið eftir, tí landsstýrið helt, »at reglurnar um at oyða ravn ikki eiga at linkast«6) — 1) Løgt. 1915 bls. 182. 2) 1 tíðarskeiðinum 1778—80, tá latin varð samsýning uppá 6 skill* ingar fyri hvønn skotnan ravn, sigst at einir 1000 vóru skotnir í Dan< mark, smbr. Poul Lorenzen: »Vilde fugle i sagn og tro«. 1960 bls. 72. 3) Smbr Knud Barfod: »Kragefugle« (Faglig Læsning nr. 98). 1937 bls. 8—9 og sami í verkinum »Frem« (1928) D. II bls. 204. 4) Smbr. veiðilógina nr. 279 frá 30. juni 1922 § 18 c, nú veiðilóg nr. 145 frá 28. april 1931 (lógarkunng. nr. 109 frá 25. mars 1959) § 16, c. — Eftir gomlu donsku veiðilógini (nr. 79 frá 12. maj 1894 § 6, stk. 1) var loyvt hvørjum eigara og brúkara á egnari jørð at drepa ravn og oyða ungar og reiður. 5) »Føroyar« I (1958) bls. 69. 6) Legt. 1950 bls. 143. Nevnda skriv (bls. 142) er dagfest 8. sept« ember 1950 og undirskrivað av: Sverra Paturssyni, Herlufí B. Thomsen, Nielsi í Botni og Sigmundi Petersen.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.