Fróðskaparrit - 01.01.1963, Síða 11

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
17
so aftur í fyrr nevnda skrivi frá 29. s. m. — umframt at
lata seg fáa at vita nevtollsins »Authorite« — løgmann og
landfúta siga sær, hvussu nógvir mans vóru á aldrinum
15—50 ár. Sambært løgmannsins og fútans fyrr nevnda
skrivi frá 14. juni 1741 kundi talið »ikke fastsættes, men
er omtrent et Tusinde Personer og derover, efter det Tal,
som Sysselmændene for enhver Tid haver indgivet«. Stift*
amtmaðurin sendi síðani málið aftur til rentukamarið 26.
juli 1741') við hesum upplýsingum, og kamarið mælti til
2. november 1741, at hesar fyriskipanar fingu kongliga
góðkenning* 2):
»1. Sysselmændene skulle aarlig af hver Mandsperson fra 15—50 Aar
opkræve Næbbetolden, dog at derfra exiperes Thorshavns Indbyggere,
som ikke have Jorder og Grunde at skylde af.
2. Næbbetolden skal bestaa i et Ørne«, Ravne*, eller i Mangel deraf
2 Krage* eller Bage*Næb.
3. Næbbetolden skullu Sysselmændene bringe til Laugthinget, for
at de samlede Næb der kunne blive brændte.
4. Enhver, som ikke til Sysselmanden til Forfaldstid leverer Næbbe«
tolden, skal betale 1 Skind, som Sysselmændene i vægrende Tilfælde
maatte udpante.
5. Landfogden modtager af Sysselmændene de indsamlede Næbbe*
tolds^Penge, og udtæller igien, hvad behøves til Laugthingshusets
Reparation.«
Hetta uppskot varð góðkent — við nøkrum broytingum,
tó mest í orðaljóðinum — við kongligari fyriskipan 21.
novembur 17413), og hetta var kunngjørt løgmanni og
landfúta við rentukamaraskrivi 17. mars 1742, og síðani
fingu sýslumenninir tær nýggju reglur at vita. Sum dømi
um ta reglugerð yvirvaldið lat sýslumenninar fáa, skal her
1) L. c. bls. 43.
2) Norska resolutionsprotokollin hjá rentukamaranum (nr. 23) 1741
nr. 113.
3) Fyriskipanin er prentað í Ussings lógsavni 1881, bls. 129, viðmerkingin,
smbr. eisini Páll Nolsee 1. c. bls. 43—44. Meginparturin av henni er tikin
við hjá Svabo bls. 94—95 og Kr. Østberg 1. c. bls. 98—99.