Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 17

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
23
mende Ørne«, men hin sætti helt ikki, »at det er nogen
særlig fortjenstfuld Handling at skyde en Ørn, og at en*
hver, som benytter Skydevaaben, vil være glad ved at
kunne faa Held at skyde en saa sjælden og smuk Fugl,
selvom der ikke følger nogen Præmie med, samt at Inte*
ressen for at faa nedlagt enhver Ørn, som maatte vise sig
her paa Øerne, sikkert er tilstrækkelig stor iblandt Folk
og ikke behøver at opmuntres ved Hjælp af Præmier«.
Úrslitið av atkvøðugreiðsluni á tingi var, at eingin virðisløn
varð latin. Hesum er eisini í royndum góð grund fyri, tí
longu H. C. Muller helt, at ørnin var rættiliga óskaðilig1):
t
»De Ørne, man har bemærket her i den senere Tid, have tildeels
været antrufne paa Aadsler og bortkastet Fiskeaffald, men jeg har ikke
nogen bestemt Erfaring om, at de have dræbt Lam eller Fugle, skjøndt
man har fortalt mig det, hvilket heller ikke er usandsynligt.«
Eftir veiðilógini frá 4. apríl 1928 var loyvt at jaga ørn
alt árið, men sambært galdandi veiðilóg frá 9. september
1954 er hon friðað alt árið, smbr. § 17 stk. 1. Mikkjal Á
Ryggi sigur eisini, at einki hoyrist um, at tær ørnir, sum
av og á koma higar, gera nakran skaða2).
Frammanfyri er ørnin bert nevnd sum sovorðin, men
einki um, hvat arnarslag talan er um, uttan í løgtingsmál*
inum frá 1916, har talan er um eina kongaørn. Hetta man kort*
ini vera ein misskiljing, tí eingin veit um, at kongaørnin
(Aquila chrysaetos) er sædd í Føroyum3). Av arnasløgum,
sum sædd eru í Føroyum, nevna Múller4) og Salomon*
sen5) bert havørnina (Haliaeetus albicilla) og fiskiørnina
(Pandion haliaetus). Henda seinra er lítil ørn (u. 1. 55—
1) 1862 bls. 3.
2) 1951 bls. 25.
3) L. c.
*) 1862 bls. 2-3.
5) 1935 bls. 126-27.