Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 22

28
Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
heldur, at skúgvurin kom undir nevtollin um ár 1800'),
men Svabo sigur, at hetta hendi, tá ið Hans Jacobsen
Debes var løgmaður, t. v s. 1750—69. Annars skrivar Svabo,
at skúgvurin »gjøre Lammene Skade, indtil de ere en
Maaned gamle«, tí hann »støder efter Hovedet og Øjnene«,
og at hann er »Ederfuglenes, Vildgaasens og Skraapens
Fiende«* 2). Landt sigur, at hóast hann er »en Søefugl med
svømmehinder, har den dog krumme Kløer, hvilke tilkjende*
give Fuglens indvortes Karakteer; den fortjener Navn af
SøeíØrn; thi det er en virkelig Rovfugl, og de fleste andre
Fugles, ja de smaa Lams Fjende«3). H. C. Muller skrivar,
at hann »røver Æg og dræber endog Lam, Gæs, Ænder
og andre Fugle, som den med et eneste Sus slaar ihjel og
derefter fortærer. Den anses som en Rovfugl, og der svares
Næbbetold af den«4).
Tá ið ravnurin er undantikin, man lóggávuvaldið ikki
hava viðgjørt nakran fugl í Føroyum so nógv sum skúgvin,
og mangir eru teir ríkisdagsmenninir, sum hava sagt sína
áskoðan um henda fuglin. Hin illa gitni løgmálaráðharrin
P. A. Alberti gav í 1897 — tá var hann enn fólkatings*
maður — eina ógviliga klára mynd av, hvussu skúgvurin
var. Hann var nógv ímóti tí uppskoti, sum framlagt var
um friðing av skúgvinum, og sum skal vera umrøtt seinri,
og segði tá m. a.5):
»Den er blandt Fuglene en Eventyrer og Stratenrøver af en højst
uhæderlig Livsvandel. Den holder ikke af at arbejde selv, men naar
den ser, at en honnet Maage har fanget en Fisk, saa farer den imod
den stakkels Maage og tvinger den til at slippe sin lille Fisk, hvorpá
den sluger denne i sig. Og naar den er færdig med det, tilbringer
den sin Frihed med ulovlig Jagt, idet den ødelægger Æg og Yngel i
andre Fugles Reder.....«
t) »Zoology of the Faroes« III, 2 1935 bls. 255.
2) Bls. 90 smbr. bls. 98—99, viðm. (a).
3) Bls. 265.
3) 1862 bls. 63-64.
5) R. T. F. 1897/98 teig 1210.