Fróðskaparrit - 01.01.1963, Blaðsíða 23

Nevtollur og nýggjari føroysk lóggáva
29
Nøkur ár seinri segði JÓannes Patursson í fólkating*
inum, at fuglurin átti at itið »Stortyven«, tí tá var tað »en
Betegnelse efter Fuglens Naturel«, og at hann, tá ið nógv
var til av honum í Føroyum fyrr í tíðini, »blev betragtet
som en af Øernes allergridskeste Rovfugle«, og tí var tað
kanska ikki »saa ueffent, naar en af Øernes Digtere . . .
i sit Fuglekvad lader Storkjoven overtage den færøiske
Landfogeds RolIe«'). Fyrrverandi sorinskrivari H. E. Høst
kallaði eisini í hesum sambandi skúgvin fyri ein »stor
Røver«* 2).
Skúgvurin var kortini ikki bara skaðafuglur. Hann var
eisini til gagns, tí eggini og ungarnir vóru etin. Svabo
skrivar, at »Ungen er en meget god og dejlig Spise, og
skal for en rum Tid siden have været en stor Herlighed
for visse Gaarde«, t. d. sigst at í Skúvoy hava árliga verið
tiknir einir 6000. Fram var farið á tann hátt, at tey, so
skjótt ungarnir vóru útkomnir, »skar det yderste Leed af
Vingen for at være vis paa dem, naar de vare nogenledes
voxne og bleve moedne til at aftages«3). Skúvsegg vórðu
sum sagt eisini tikin, men tann gamli fuglurin varð lítið
veiddur; onkur varð skotin til agn4).
At heilt nógv hevur verið til av Skúgvi áður í Føroyum,
') R. T. F. 1902/03 teigi 3116. Her verður hugsað um »Fuglakvaeði«,
sum Poul Nolsøe yrkti um 1806.
2) R. T. L. 1902/03 teigi 740. Høst var sorinskrivari í Føroyum
1871—78 og landstingsmaður 1884—90 og 1891 — 1908.
3) Bls. 66. Umframt hjá Svabo stendur eisini tað sama hjá H. C.
Miiller 1862 bls. 64: »Undertiden forebygger man itide deres Flyve»
dygtighed ved det forøvrigt grusomme Middel at lemlæste det ene
yderste Vingeled paa den spæde Unge for at være desto sikrere paa,
at den ikke skal undslippe«.
4) Smbr. Svabo bls. 67: »Den spises tillige med Æg og Unger«. Sjá
eisini Miiller 1. c.: »Den gamle Fugl skydes og fanges kun leilighedsvis«,
og S. Sórensen í R. T. F. 1897/98 teigi 1208: »Den Nytte, Fuglen kan
gøre som Fødemiddel er nok temmelig ubetydelig. Den er ikke meget
søgt i saa Henseende, men kan dog benyttes. Desuden har man jaget
den for at bruge dens Kød som Agn ved Fiskeriet«.