Fróðskaparrit - 01.01.2001, Qupperneq 8

Fróðskaparrit - 01.01.2001, Qupperneq 8
12 •HVØR SUM í MÍNIFÓTSPOR STÍGUR, LÆR IKKI ALLAN STUND! um, avgera hann og Hilda, at nú skulu tey gera av við risan og sleppa sær burtur. Hetta er ofta ein dramatiskur tilburður, har hetja og fíggindi berjast. I sunrmum vælkendum ævintýrum finnur hetjan eitt stórt og tungt svørð, ið hann ikki orkar at vika. Hann fær tá ein gandadrykk ella okkurt tílíkt, so at hann gerst førur fyri at høgga øll sjey ella níggju høvdini av trøllinum og soleiðis bjarga gentuni. Tað er tá ofta gentan, ið sum hjálpari vísir honum á henda drykk. Onk- untíð er fíggindin sjálvur hjálpari. Eitt nú í Risans klótu (Jakobsen s. 245), har risin biður høvuðspersónin (ein genta í tí ævin- týrinum) fáa sær eina salvu, ið á undurfull- an hátt grøðir eitt sár, hann hevur fingið. Henda sama salva vísir seg seinni av vera partur av bjargingini. I okkara kvæði verður eingin veruligur bardagi. I staðin lumpa systkini risan. Eftir umbøn frá Hildu tekur Rosmar Rólv á bak- ið og vaðar við honum aftur til fólk. Hetta er eitt frábrigdi av funktión nummar 16. Síðani, tá teir skiljast, og Rosmar skal heimaftur, lokkar Rólvur hann til at gera enda á sær sjálvum. I A-frábrigdinum við hesum ørindum: 89 Tá ið tú kemur mitt á leið, tú lít teg upp í eystur, har manst tú ta drotning síggja, hon gevur tær fullgott treyst. 90 Risin leit í sólarmagn, hann náddi ikki fram at ganga, stendur í miðjum Irlands havi, nrerkir stóran dranga. Hetta er funktión nummar 18 í frymlinum hjá Propp. Harav fylgir beinleiðis funktión nummar 19. Av tí at risin er umskaptur til stein, er Hilda nú bjargað úr hansara klóm, og upprunaligi skaðin bøttur. I frymlinum hjá Propp koma nú 13 funk- tiónir (nummar 17 og 20-31). Sum nevnt er frymilin hjá Propp almennur, t.e. at hann skal galda fyri søguslagið, ikki ta einstøku søguna. Ein fylgja er, sum longu nevnt, at ikki allar funktiónir eru við í hvørjari søgu. Har kunna vera nógvar (einki kent ævintýr hevur allar 31), men spurningurin er, hvussu fáar kunnu vera, og eru summar meira neyðugar enn aðrar, fyri at vit kunna tosa um ævintýr? Holbek viðger ástøðið hjá Propp og er atfinningarsamur viðvíkjandi sínámillum støðuni hjá teimum ymsu funk- tiónunum. Summar eru fast heftar saman í pør, aðrar standa einsamallar. Hetta hevur nógv at siga fyri spumingin omanfyri, hvussu fáar tær kunnu vera. Propp tykist sjálvur at halda, at tey, ið siga søgur, kunna rættiliga frítt velja, hvussu nógv tey gera burturúr. Til hetta sigur Holbek, at so frítt kunna tey ikki velja, av tí at funktiónarnar í ein ávísan mun eru bundnar saman. Og, sigur hann, tvær av funktiónunum noyðast altíð at vera við í einum ævintýri. Tær eru nummar 8, at skaðin verður framdur, og nummar 19, at hesin sami skaði verður bøttur aftur. Allar aðrar funktiónir kunna leggjast burturúr. Eg veit ikki heilt, hvussu bókstavrætt, vit eiga at skilja hetta. Taka vit tað, sum tað er sagt, eri eg ósamdur við Propp og Holbek. Her væntar okkurt annað ytri eyðkenni, ið ger, at ein søga er eitt ævintýr og ikki bara einhvør søga. Endin á søguni er av týdn-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.