Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1972, Page 90

90
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
og 20/11 i 1758 har oplæst journalerne og i maj s. á. er deres „Orni-
thologie og Tegning over Fuglene" fremlagt. Stolt nævner Luxdorph
31/3 - 1758 ogsá, at han selv har modtaget „til Geburtsdagen Regen-
fuses Conquilleværk" — en sáre kongelig gave.42
Et udtryk for det nære sammenspil mellem kancelliet og Societe-
tet, idet hovedpersonerne var placerede begge steder, giver f0lgende
notater hos Luxdorph. 5’ februar 1759 foreslár Buchwald i Socie-
tetet, at Biarne Pálsson „skulle beskikkes til Medicus i Island“, og
ved m0det to uger senere dr0ftes det igen. Om sommeren 1759 bestár
Pálsson sin medicinske embedseksamen og 14’ januar 1760 forestilles
fra Kancelliet „Pálsson’s Sag om at være Provincial-Medicus paa Is-
land“ i Societetet. 18’ januar 1760 udnævnes Pálsson til Land-
Physicus i Island af kancelliet, hvilket Luxdorph noterer under 28/1
s. á., idet Luxdorph’s dato er hans egne indf0ringsdage, ikke altid
de officielle. I I0bet af áret 1760 rejser Pálsson til Island som dette
lands f0rste universitetsuddannede læge. Der byggedes bolig for ham
pá Nes og han pátog sig uddannelse af indf0dte læger og jordem0dre,
idet landet hidendtil mest havde haft lægelig hjælp fra tyske felt-
skærere og indf0dte præster og b0nder.43
8’ marts 1762 nævner Luxdorph en skrivelse fra Cocietetet til
kammeret om Biarne Pálsson og 18’ marts 1763, at Societetet har
h0rt om Pálsson’s beskrivelse over Hekla og hans forslag til chirurgi
pá Island.44
1763 giftede Pálsson sig med Rannveig, en datter af den f0rnævnte
landfoged Skuli Magnússon.19 Han svækkedes imidlertid hurtigt af
sygdom, var i de senere ár ogsá noget drikfældig. Han roses for sin
retskafne karakter og omtales som en videbegærlig, livlig og om-
gængelig personlighed. 8’ september 1779 d0r han; han náede dog
inden i vinteren 1765—66 at være i K0benhavn vedr0rende rejse-
bogen og angáende chirurgers og jordem0dres forhold i Island.49
Om Eggert Olafsson skriver Luxdorph, at Societetet 18’ februar
1760 har behandlet Olafsson’s „Forlov at reise til Island paa et Aar“
og 9’ februar det f0lgende ár, at „Islænderen Eggert Olafsson bliver
endnu et Aar i Island“. Det blev ialt til et fireárigt ophold (1760—
64) i det nordvestlige Island, hvorefter Olafsson atter er i Kdben-
havn 1764—66 for at tilendebringe den forel0bige udarbejdelse af
materialet. 1767 udnævnes han til vicelagmand over syd- og 0stfjer-
d'ingen i Island som bel0nning for sit virke — og 11’ januar 1767 om-
taler Luxdorph „Islandica i societetet. Eggert Olafsson seendte een-
deel naturalia, noget Skind til chagrin til B0gger samt Fortsættelse