Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1972, Qupperneq 91

REJSER GENNEM ISLAND
91
af den Islandske Reisebeskrivelse.“ Efter dette bevilges den 18’
januar s. á. 100 Rdlr tillæg af Societetets cassa. Samme ár ægtede
Olafsson sit sdskendebarn Ingibj0rg Guðmundsdottir; den í0rste
vinter boede de nygifte hos svogeren Bj0rn Halldorsson46 i Sauð-
lauksdal, men flyttede derefter til Snæfellsnes syssel, hvor han lod
opf0re en bolig. Da han 30’ maj 1768 ville sætte over Bredefjord,
forulykkede báden i en pludselig udviklet storm. D0dsfaldet blev en
landesorg for Island, hvor hans forfattervirksomhed og fædrelands-
kærlighed havde skabt ham en h0jtagtet position.47 Ved ulykken
forliste ikke blot han selv, men ogsá hustruen, ,,en god Deel B0ger,
Manuscripter og et smukt Naturalie Cabinet“,48 men ikke manu-
skriptet til rejsebeskrivelsen.
Blandt de medlemmer der i disse ár kom til at arbejde med rej-
sebogen er ogsá historikeren Gerhard Sch0ning,40 medicineren Friis
Rottb01150 og bibliothekaren ved det kgl. Bibliothek, islændingen Jon
Erichsen.51 Manuskriptet var altsá lykkeligvis bevaret, idet det havde
ligget ur0rt hos Rottb0ll. Ved et m0de den 17’ februar 1769 optog
den utrættelige sekretær Hielmstierne sagen igen, idet han fik Sch0-
ning og Erichsen til at forestá arbejdet; disse forbeholdt sig dog
at arbejdet ikke má være forgæves! Morten Thrane Briinnich5-
skulle gennemgá den naturhistoriske del og Rottb0ll den botaniske.
Societetet skulle afholde udgifter til papir og afskrivninger. 16’
februar 1770 oplæstes Sch0ning’s og Erichsen’s betænkning og
Brúnnich blev anmodet om at gennemgá illustrationsmaterialet.
I mellemtiden havde Societetet iflg. Luxdorph 27/2 - 1767 fáet
„forevist Tegninger af islandske Planter", og Rottb0ll havde 10/4 og
6/11 s. á. „læst om is- og gr0nlandske Planter og Urter“. 12/12 -
1770 omtaler Luxdorph at Kancelliet havde haft commission om
Island og 12/12 s. á. forhandlede cancelliet om apotheket pá Island.53
Udgivelsen af Rejsebeskrivelsen.
Det fremgár ikke af Societetet’s protokol, hvorledes selve ud-
givelsen skete — Struenseeperioden 1770—72 bragte uro nok i lan-
det.54 Men af Sch0ning’s fortale i værkets 1’ bind, dateret Sor0 28’
februar 1772 ses det, at det anvendte materiale dels var Olafsson’s
dagb0ger (hvoraf kun den sidste endnu bevares i Kgl. Videnskabernes
Selskab’s arkiv) og dels Olafsson’s bearbejdelse, et manuskript pá
736 sider folio, som ogsá befinder sig i Selskabets arkiv. Ved sin gen-
nemgang af dagb0gerne udelod Olafsson mere end halvdelen af de
nedskrevne oplysninger. Bearbejdelsen af manuskriptet udf0rtes