Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1972, Síða 144

144
ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS
Nyu vetra nii i vor
nemur seint iþroottir
hefur saumad hvert eitt spor
Hölmfrydur Paalsdoott.ir
Kilder om broderisting anvendt pá Island i middelalderen er af to slags:
bevarede broderier og skriftlige kilder, sa godt som udelukkende de islandske
diplomer. Pá de ea. tyve islandske broderier der er bevaret fra middelalderen,
hvoraf de íleste befinder sig i Islands Nationalmuseum (Þjms.) og National-
museet i Danmark (Nationalmus.), findes en del forskellige sting, som for
eksempel kontursting, splitsting, kædesting, ensidig fladsyning, flettesting,
korssting, applikation, nedlagt syning og trækkesdm; eventuelt ogs& holbein-
syning og lacis. Af disse er nedlagt syning og trækkes0m de dominerende tek-
nikker, især den f0rste.
I de skriftlige kilder forekommer i forbindelse med tekstiler i hvert fald ni
termer, der dækker eller kan tænkes at dække over middelalderlige broderi-
teknikker: sprang, skorningur, veandasaumur, varp, glitsaumur, refilsaumur,
krosssaumur, borusaumur og pellsaumur. Efter gennemgang av ovennævnte
kilder, samt sammenligning af dem med nyere tids bevarede islandske broderier
og broderitermer fundet hovedsageligt i diverse utrykte inventarier i Islands
Rigsarkiv (Þjskjs.), ligeledes fra nyere tid, er f0lgende i al korthed at bemærke
om de middelalderlige termer.
I de islandske inventarier fra middelalderen forekommer sprang (subst.),
overvejende om kirkelige tekstiler, bade særskilt: [dukur] med sprang, og
i sammensætninger betegnende for tekstilernes art: sprangdvkur, begge
foreteelser f0rst 1394;2 ligeledes verbet spranga, hvorpá ældste belæg er alle-
rede fra 1318: duk sprangadann. Verbet findes ogsá i Thomas saga erki-
byskups hin yngri, der menes at være fra f0rste halvdel af 1300-tallet: . . . þa
skal bera til synis þat klokazta smaþing, sem huers hiakona hefir sprangat,4
I kilder fra nyere tid forekommer desuden nogle sammensatte former:
ridsprang, f0rst 1674,6 sprangsaumur, f0rst 1719,6 og litsprangssaumur
1735.7 Termen sprang kan ikke med sikkerhed sammenstilles med eksister-
ende broderier fra middelalderen. Af kilder fra 1600-tallet der omtaler
endnu bevarede tekstiler (Þjms. 7122 og 10951) fremgár, at sprang da
blev benyttet om arbejder udf0rt i lacis, det vil sige fileret net, en teknik
over hvilken det nærmere betegnende ord ridsprang uden tvivl ogsá har dækket.8
Sandsynligvis blev ordet sprang ogsá anvendt om dragværk, som vist i fig. 1
(Þjms. 1924 og 11527), og muligvis generelt om gennembrudt broderi. Man
har ikke vished for sádanne middelalderlige broderier fra Island; en alterbort
af hvidt h0r (Þjms. 8901), udf0rt delvis i lacis, delvis i holbeinsyning (fig. 8 a),
kan dog muligvis dateres til f0r reformationen, ligeledes máske et lacis-fragment
af kul0rt silke (Þjms. 898), omend det sidste kan være af udenlandsk tilvirk-
ning.0 Det b0r fremhæves, at pá Island er der hverken bevaret rester af eller
tradition for den speeielle tekstilteknik der nu kaldes sprang i Skandinavien.10
Ordet skomingur, f0rst anvendt 1394: [alltarisklædi] . . . med skorning,11
og kun kendt fra middelalderen, kan eventuelt have været benyttet om applika-
tion. Der findes bevaret ét islandsk alterforhæng (Þjms. 4797), overvejende