Kirkjuritið


Kirkjuritið - 01.11.1970, Blaðsíða 34

Kirkjuritið - 01.11.1970, Blaðsíða 34
KIRKJURITIÐ 416 i de forskellige verdensdele, livor kampene stod for Jesu Kristi evangelium, — kampe pa liv og död, som bevidner oni beundringsværdig mod og udboldenbed, uendelig sindsro, bengivenlied og troskab mod Guds gode vilje, som til slut förte til evangeliets sejr, — ogsá i Nordens yderste lande. Her, livor vi nu er forsamlet i Guds lius, vi præster fra de nordiske lanrle, brödre og söstre, ber i Jylland, befinder vi os lige nord for volden, kristendommens vold fra Ansgars tid, det vil sige sagabyen Ribe, den antikke by med den store og mærke- lige historie, livor Ansgar efter utrætteligt arbejde og uselvisk- bed, ædelmodig og opofrende livsförsel, endelig fik bygget eii kirke i áret 860, der blev en af (le betydeligste udposter for kristendommen i kampen mod hedendom og Nordens mörke- Nár jeg pá denne máde tænker tilbage i tiden, om begiven- liedernes löb og kristendommens fremgang i Norden, koinmer der mig i liu, Hans Hartvig Seedorf Petersens digt, „Svanerne fra Norden“, der slog sig ned engang ved Nordens Kyst, — fem vilde svaner klædt i sölverliamme. Kunne vi ikke nu ved denne lejligbed godt tænke os dette digt, om de fem svaner, som et synibol pá kristendommens tilblivelse og udvikling i de nordiske lande, og reden, der omtales i kvadet, at den liar ligget lier i Jylland, og været en af de mange reder, som de forskellige velsignelsens bvide svaner er flöjet fra mod nord, mod öst og til vest, over lande, liave og fjerne öer. Vi kender ikke nöje svanernes veje. Vi ved ikke i alle til- fælde livor de bar sláet sig ned for livile pá de lange anstræng- ende flugt, men vi ved bestemt, livad de bragte med sig, — det var lyset og den milde luftning fra Syden til det barske Norden, — vidnesbyrdet om Guds kærliglied til menneske- börnene, fryd, fred og lyksaliglied, ogsá til dem, (ler bar fæstet bo bvor liavet ender. I árhundredernes löb er der sá meget der glemmes, der gar tabt i tidernes mörke dis. Men der er ogsá meget der liuskes, historiske fakta som skarpe lysstrejf i natten, som har evig betydning og gyldigbed for menneskebeden, eller sommetider kun for de lokale folkeslag. Island liavde som de andre nordiske lande sin svane, soiii
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Kirkjuritið

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Kirkjuritið
https://timarit.is/publication/443

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.