Gripla - 01.01.1990, Síða 272

268
GRIPLA
levering i Island. Dette har resulteret i, at den i sin tid sá berdmte og
mægtige dstnorske hertug Guttorm i den islandske overlevering er
blevet forsynet med en sdster og en fader - Ragnhild og Sigurd - og et
hjemsted i Ringerike.
2. KAPITEL FEM AF HALVDAN DEN SORTES SAGA
I sagaen om Halvdan den sorte i Heimskringla bringer Snorri et læn-
gere afsnit - svarende til sagaens kapitel fem - fra en fortælling om
Sigurd hjort, som skal have været smukkere og stprre end de fleste
mænd og dertil en berpmt helt.1 Bjarni Guðnason mener, at den saga
om Sigurd hjort som Snorri omtaler, ikke har været nedtegnet, men er
hentet fra den mundtlige tradition.2 At dpmme efter indholdet af kapi-
tel fem af Halvdan den sortes saga hprte beretningen om Sigurd hjort
og hans to bprn, Ragnhild og Guttorm til den underholdningsprægede
genre og synes at have været en báde spændende og handlingsmættet
saga. For kongesagaskriveren har det vigtige ved denne saga været for-
klaringen i afslutningen pá, hvorledes det gik til, at en datter af denne
vikingehelt blev en pstnorsk dronning og moder til Harald hárfager.
En omtrentlig angivelse af, hvornár handlingen i fortællingen udspille-
de sig, har vi i oplysningen om Halvdan den sortes ægteskab med Sig-
urd hjorts datter. Heraf kan vi slutte, at der má være forlpbet omkring
fire hundrede ár mellem handlingen og nedtegnelsen. Ringerike, Ha-
deland og Heidm0rk angives som de egne hvor begivenhederne i for-
tællingen fandt sted, og ophavssituationen er derfor at s0ge i 0stnorske
forhold. Meddelelsen om de págældende tildragelser má herefter have
haft pstnorske traditionsbærere til at begynde med, og sidenhen er for-
tællingen blevet viderebragt til Island.
Kapitel fem af Halvdan den sortes saga har netop træk hvori Snorris
gængse karakteristika ikke g0r sig særlig gældende. Snorri begynder
dette kapitel ligesom et eventyr: En mand blev nævnt Sigurd hjort,
han var konge i Ringerike. Det fremgár ikke heraf om Sigurd var kon-
ge over landsdelen Ringerike, som det ellers sá ofte hedder sig i Heims-
1 Heimskríngla I (íslenzk fornrit XXVI), 1941, udg. v. Bjarni Aðalbjarnarson, s. 87-
89.
2 Se Bjarni Guðnason, Um Skjöldungasögu, 1963, s. 181 ff. Heri dr0ftes den tidligere
forsknings opfattelse angáende sagaen om Sigurd hjort. Se af samme forfatter indled-
ningen til Danakonunga sögur (Islenzk fornrit XXXV), 1982, s. lvii.