Gripla - 01.01.1990, Síða 273

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 269
kringla, eller om han blot havde et kongeddmme inden for Ringerike,
eksempelvis som “veiðikonungr“. Igennem hele kapitlet bibeholder
Snorri det nok sá stedlpse i fremstillingen. Sáledes fortæller han intet
om hvor i Ringerike Sigurd havde sin bopæl. Sigurd bliver overmandet
og dræbt i en lund nær Hadeland. Hans drabsmand Haki, kaldet Ha-
delands bersærk, fár sin gárd nedbrændt; men hvor den lá meddeles
der intet om. Halvdan den sorte opholder sig i Heidmprk, da han la-
der Sigurds datter hente; hun kommer kprende over isen i en vogn;
men Snorri undlader at meddele, at det má have været over Mjpsa. I
modsætning til den almindelige tidsbevidsthed i Heimskringla er be-
retningen om Sigurd hjort og Ragnhild ret tidlps, bortset fra at Snorri
til afslutning bringer en pompps stamtavle for Ragnhild Sigurdsdatter.
Hun er datterdatter af den syddanske konge Klak-Harald og oldebarn
af Sigurd orm-i-0je.3
Jeg synes, at meget peger pá, at den fortælling Snorri her bringer til
torvs i h0j grad har fáet lov at bibeholde sit traditionsbærerpræg, og at
Snorri ikke i videre udstrækning har sat sit eget præg pá den, som han
ellers har for vane. I dette tilfælde synes Snorri ikke at have villet
sælge sin vare dyrere end han kpbte den af sublitteraturen i Island. Vi
kender i dag beretningen om Sigurd hjort alene fra Heimskringla samt
fra Ragnarssona þáttr i Hauksbók, og denne beretning menes ikke at
have været nedtegnet bortset fra afslutningen deraf, som optræder i de
to nævnte værker. Disses forfattere má antages uafhængigt af hinan-
den at have hentet deres beretning fra den mundtlige overlevering.
Haukr Erlendsson har pá flere punkter historiseret fortællingen, og
den mangler til gengæld hos ham de stilistiske kvaliteter hos Snorri.4
Selve hændelsesforlpbet er n0je overensstemmende hos de to forfat-
tere, og beretningen má i sá henseende have haft en fast form, hvilket
tyder pá, at det har været en meget fortalt saga.
I det omhandlede kapitel af Halvdan den sortes saga skriver Snorri,
at der haves en lang saga om Sigurd hjort. Af denne medtager Snorri
imidlertid kun beretningen om, hvorledes Sigurd endte sine dage. Dog
bemærker Snorri, at Sigurd 0vede mangen en heltedád, og han nævner
3 Heimskringla I, a. udg., s. 89.
4 Haukr Erlendsson menes selv at have forfattet Þáttr over Ragnar lodbrogs sdnner.
Om Hauksbóks alder og oprindelse se Jón Helgason i indledningen til hans udgave af
Hauksbók (Manuscripta Islandica V), 1960. Se endvidere Stefán Karlsson, ‘Aldur
Hauksbókar’, Fróðskaparrit 13, 1964, 2. 114-21.