Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 275

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 271
nem ham. Her lod han livet, og han er h0jlagt ved s0bredden hvor han
d0de. Pá den anden side af s0en stod kong Halvdan pá udkig og sá si-
ne udsendinge drage over den tilfrosne s0 medbringende en vogn be-
hængt med tæpper, og kongen f0lte sig derved sikker pá, at Háreks
ærinde var kronet med held. Straks lod Halvdan træffe forberedelser
til fest og sendte folk viden om i bygden og inviterede mange menne-
sker. Samme dag holdtes den store fest, og da fik kong Halvdan Ragn-
hild til hustru, og hun blev siden en mægtig dronning.
Denne eventyrprægede fortælling i Heimskringla om, hvorledes
Ragnhild Sigurdsdatter blev gift med Halvdan den sorte, har elemen-
ter i sig som peger langt tilbage i tiden. Der er træk ved beretningen
som tyder pá, at vi i sagnet om Sigurd hjorts datter har at g0re med en
Freyjapræstinde i historisk iklædning. Et hændelsesforlpb som ud-
spandt sig i en svunden tid i et fjernt land kan nok tænkes at have givet
fantasien vinger i Island. Handlingen má imidlertid efterprpves i rela-
tion til scenen hvor den udspillede sig - det dstlige Norge i det 9. ár-
hundredes fprste halvdel. Det oplyses i fortællingen, at Ragnhild sam-
men med sin broder k0rer i vogn over isen. For en islandsk sagaberet-
ter og hans tilh0rere var dette et rent fremmedelement, og det má
være en oprindelig bestanddel af sagnet om Sigurd hjort. Det hedder
endvidere i beretningen, at vognen var „tjaldaör", altsá overdækket
med tæpper. Denne oplysning, som er en vigtig pointe i fortællingen
om Halvdans befrielse af Ragnhild, viser at der heri findes bevaret en
kerne af ældgammel norsk kulturhistorie. Det litterære levn her svarer
ret n0je til billeder af vogne pá en vævning fundet i Osebergskibet,
ligeledes fra det 9. árhundredes fprste halvdel. De afbildede vogne her
er tydeligvis at opfatte som led i et kultisk optog. Medens vogne var
lidet kendte i Island, synes de i Norge ikke at have været videre be-
nyttet som transportmiddel, og alt peger pá, at vogne her fprst og
fremmest blev benyttet i religips sammenhæng og i forbindelse med
bryllup.5
5 I mine Harald hárfager studier gdr jeg rede for den kultiske baggrund samt den
religidse symbolik, der er kernen i dette fdrkristne sagn. (Disse Harald hárfager studier
foreligger endnu ikke trykt.) - Om vognens historie se Per O. Schovsbo, Oldtidens vog-
ne i Norden, arkæologiske undersOgelser af mose- og jordfundne vogndele af træ fra ne-
olitikum til ældre middelalder, 1987. Heri gives en fortrinlig oversigt over vognens ud-
vikling og funktion i Norden fra de tidligste tider og til omkring 1100. Særlig interessant
er forfatterens redegorelse for vognens anvendelse som henholdsvis transportmiddel og