Gripla - 01.01.1990, Side 280

276
GRIPLA
skal de have været lidet benyttet til transport endnu en rum tid efter
middelalderens afslutning. Vogne forudsattes anvendt i forbindelse
med bryllup, og det var især fra brudens side, at en vogn blev taget i
brug i denne anledning. Generelt ses af den middelalderlige litteratur,
at vogne som befordringsmiddel fprst og fremmest opfattedes som be-
regnet for kvinder, gamle og syge. Hele middelalderen igennem be-
holdt i Norden vognen sin specielle funktion som brudevogn, og i kil-
derne findes omtalt meget fornemme sádanne vogne.12 Nár islændinge-
ne skulle danne sig en opfattelse af, hvad der lá i fortællingen om
Ragnhilds færd i en prægtig vogn for at mpdes med Halvdan den sorte,
mátte de npdvendigvis mene, at der her var tale om hendes brude-
færd.
3. HERTUG GUTTORM AF VIKEN
OG BORGARSLÆGTENS OVERLEVERING
I Heimskringla er kun afslutningen af den lange saga om Sigurd hjort
kommet med, nemlig de omstændigheder hvorunder Sigurd endte sine
dage, samt hans to bprns skæbne umiddelbart efter faderens dpd. Om
datteren hedder det, at hun var „á tvítugs aldri“, medens spnnen var
„á ungmennisaldri“. Der er i beretningen en forbavsende skæv rolle-
fordeling mellem de to sdskende, Ragnhild og Guttorm. Spsteren er sá
ubestridt hovedpersonen, og broderen har overhovedet ingen anden
funktion i sagaen end at være hendes broder. Hun bliver betegnet som
“sköruligst“ blandt kvinder, han derimod fár ingen adjektiver med pá
vej.13 Ialt omtales Guttorm fire gange i Halvdan den sortes saga: Ved
introduktionen af de to nogenlunde jævnaldrende sdskende nævnes
hun fprst; to andre gange omtales han som „hendes broder Guttorm",
og den fjerde gang han nævnes er det slet og ret som “hendes broder".
Guttorm skulle ifplge aldersbetegnelsen være omkring 14-18 ár gam-
mel og sáledes være vábenfpr; han kunne aflægge ed og var et juridisk
væsen i social sammenhæng.
Guttorms optræden i sagaen virker krafteslps og ufatteligt uheroisk i
12 Se herom Gösta Bergs og Jakob Benediktssons artikler i KLNM XIX, sp. 430-
436.
13 Om epitetet ,,sköruligr“ henvises til Anne Heinrichs, ‘Annat er várt eðli: The type
of the prepatriarchal woman in Old Norse literature’, The Viking Collection (Studies in
Northern Civilization), Vol. 3, 1986, s. 110-140.