Gripla - 01.01.1990, Qupperneq 284

280
GRIPLA
I kapitel 27 af Egils saga anfpres en strofe som tilskrives Skallagrímr
og hvori det hedder, at hersens hævn mod kongen nu var fuldbyrdet;
ulv og 0rn betræder Ynglings b0rn; Hallvards sdnderhuggede krop fly-
ver ud i havet; den grá 0rn slider i Snarfaris sár. - Dette vers i Egils
saga har muligvis dannet kernen i den lange beretning om hvorledes
Skallagrímr hævnede drabet pá sin broder Þórólfr og derefter stak til
s0s mod Island. Nogle forskere mener dog, at verset - som er formet i
runhendt meter - næppe er gjort af Skallagrímr selv, men má tilskrives
et noget senere stadium i overleveringen. Medens Finnur Jónsson ansá
denne strofe for ægte, mener eksempelvis Bjarni Einarsson, at den er
blevet til senere end tidspunktet for de tildragelser som strofen ifólge
overleveringen henviser til. Interessant er Hallvard Lies tanke om, at
verset máske er gjort af Egill, idet denne har gjort det ældste kendte
digt i runhendt meter, Höfuðlausn. Men hvem strofen end skyldes, er
det afgórende at den ikke er en interpolation i den færdige, skrevne saga,
og sáledes ikke er kildemæssigt sekundær i forhold til prosateksten.22
I den omtalte strofe betegnes de to drenge som Ynglings b0rn, hvil-
ket er i klar modstrid med sagaens oplysninger om deres fader Gutt-
orm, der siges at være Harald hárfagers morbroder, og sáledes ikke til-
h0rte Ynglingeslægten, kong Haralds fædrene slægt. Til denne mod-
strid mellem strofen og prosateksten pá dette punkt har Sigurður
Nordal bemærket, at Guttormspnnerne rigtignok var af kongelig byrd
uden dog at være af Ynglingeslægten.23 I lighed med Sigurður Nordal
har da ogsá flere andre forskere antaget, at benævnelsen Yngling i
strofen ikke henviste til Ynglingeslægten, men blot skulle referere til
kongelig byrd i al almindelighed.
I sine to værker Eddaen og Heimskringla, begge fra fprste halvdel af
13. árh., g0r Snorri rede for oprindelsen til og brugen af betegnelsen
Yngling i digt og prosa. I kapitel 10 af Ynglinga saga anfprer han nær-
ste hos Harald hárfager ved nogenlunde samme tid som Þórólfr Kveldúlfsson. Se Sig-
urður Nordal, Egils saga, a. udg., s. 43, note 1.
22 Den norsk-islandske Skjaldedigtning I:A, 1911, udg. v. Finnur Jónsson, s. 30;
Bjarni Einarsson, Litterære forudsœtninger for Egils saga, 1975, s. 15 ff. Se Hallvard Lies
artikel under Runhent i KLNM XIV, sp. 479. - I sin artikel ‘Höfuðlausnarhjal’ har Jón
Helgason pá interessant máde redegjort for, hvorledes Egill Skallagrímssons digt Höf-
uðlausn oprindelig ikke har tilhórt selve Egils saga, men at digtet först senere er blevet
interpoleret i to af hándskrifteme til denne saga (Einarsbók, 1969, s. 159).
23 Egils saga, a. udg., s. 70 med fodnoter.