Gripla - 01.01.1990, Side 285

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 281
mere om Ynglingeslægten, at guden Frey ogsá havde navnet Yngvi, og
at Ynglingar sidenhen blev benævnelse pá Freys efterkommere.24
Sveinbjörn Egilsson fremholdt allerede for over hundrede ár siden
at Yngling i singularis betpd fyrste i al almindelighed, medens ordet i
pluralis henviste til den kongelige Ynglingefamilie. Det er sikkert den-
ne skelnen som siden har bidt sig fast som en kendsgerning inden for
forskningen, ikke mindst under indtryk af Sveinbjörn Egilssons store
autoritet.25
Ordet Yngling optræder fire gange i singularis i den tidlige skjalde-
digtning, nemlig i Þorbjörns Hrafnsmál, i Egils sagas vers 2, i Arin-
bjarnarkviða samt i Óttars Höfuðlausn. Det sidstnævnte digts tilblivel-
se kan npje tidsfæstes til fprst i 1020’rne.26 Næste gang vi mpder be-
tegnelsen Yngling er i Sturla Þórðarsons digt Hákonarkviða fra
1260’erne, hvori báde kong Hákon og Skuli jarl omtales som Yng-
ling.27 Ingen af disse i alt seks eksempler pá forekomsten af Yngling i
skjaldedigtningen kan med rimelighed siges at harmonere med op-
24 Snorra-Edda, udg. v. Guðni Jónsson, 1949, s. 235-238; Heimskringla I, a. udg., s.
24. - I Skáldskaparmál opregner Snorri talrige kendte fyrsteslægter, og til sidst anforer
han ftre særlig fomemme kongeætter: Ynglingar, Skjöldungar, Völsungar og Skilfingar.
For hver af disse nævner Snorri den stamfader som gav slægten navn, herander Yngvi
for Ynglingeslægten; og senere i samme kapitel oplyser Snorri, at Yngvi ogsá var et
,,heiti“ for konge.
25 Lexicon Poeticum fra 1860, s. 901. Medens Sveinbjörn Egilsson ikke anförer ek-
sempler pá forekomsten af ordet Ynglingr inden for kilderae, har Finnur Jónsson i sin
genudgivelse af Sveinbjörn Egilssons værk fra 1931 tilfojet vers 16 af Hyndluljóð som ek-
sempel pá pluralisformen; men dette eksempel er ikke holdbart. Strofen má opfattes
som svar pá forskellige spörgsmál fremsat i digtets strofe 11 (Flateyjarbók I, a. udg., s.
12). Heri spörges der: Hvuat er Skioldunga, hvuat er Skilfinga, hvuat er Auðlinga,
hvuat er Ylfinga . . .“. Men i svarene i vers 16 er Ylfingar blevet erstattet med Yng-
lingar. Spórgestrofen má kildemæssigt have prioritet fremfor svarstrofen, og dertil kom-
mer, at Ylfíngeslægten findes omtalt langt hyppigere i den norrpne digtning end Yng-
lingame, der kun optræder yderst sjældent.
26 Den norsk-islandske Skjaldedigtning I:A, a. udg., s. 25, 30, 44, 296. Om Óttar
svartis ophold hos Olaf Haraldsson se Heimskringla II, a. udg., s. 191.
27 Den norsk-islandske Skjaldedigtning II:B, a. udg., s. 118-126. I digtets indledende
strofe bliver den ganske unge kong Hákon benævnt Ynglings barn; og i strofe 12, som
omhandler hertug Skules fald, betegnes denne som Yngling. Báde Hákon og Skule kun-
ne fóre sin slægt tilbage til Harald hárfager via Sigurd Syr, den fprstnævnte via Sigurds
sön, Harald hárderáde, den anden gennem to kvindeled fra Sigurd selv. Da Sturla i
1260’erne efter báde Skules og Hákons d0d genoptog den urgamle benævnelse Yngling
for medlemmer af den regerende kongeslægt i Norge, var han máske influeret af sin far-