Gripla - 01.01.1990, Qupperneq 287

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 283
árh. opfattede man sáledes i Norge Ynglingerne som Harald hárfagers
slægt, ganske pá linje med hvad Ari anfprte i íslendingabók godt hun-
drede ár senere.
Af de anfprte eksempler pá forekomsten af betegnelsen Yngling in-
den for den tidlige norsk-islandske skjaldedigtning ses det, at denne
benævnelse báde var sjælden og særdeles eksklusiv, i skarp modsæt-
ning til den hyppige brug af betegnelsen Skjoldunge(r), henvisende
med stprre eller mindre ret til den berdmte gamle danske kongeslægt.
Det er máske ikke sá underligt, at henvisningen til Norges egen over-
kongeslægt blev nok sá strengt forbeholdt selve slægten inden for lan-
dets egne grænser. Hertil kommer, at nár det gjaldt islændingene, var
Ragnar lodbrog og dermed Skjoldungerne rigt repræsenterede gen-
nem efterkommere blandt udvandrerne, hvorimod Breiðfirðingarne
ifplge Ari havde eneret i Island pá at tilhpre Ynglingeslægten.29
Som ovenfor pápeget er hyldestdigtet om den norske herse Arin-
björn blevet til i et neutralt miljp i en meget personlig anledning for
skjalden. Egill omtaler i digtet sin værste fjende Erik blodpkse som
den mægtige konge, Ynglings spn. Hvis disse sidste ord blot skulle be-
tyde fyrstespn i al almindelighed, ville konstellationen alene af stilisti-
ske grunde virke som et antiklimaks. Strofe 2 i Egils saga má være ble-
vet til inden for slægtsoverleveringens snævre rammer, og vi har derfor
efter alt at dpmme i dette vers at gpre med et meget tidligt udtryk for
selve slægtsoverleveringen, hvorimod meget af hvad der i sagaens pro-
satekst fortælles i forbindelse med disse begivenheder tilhprer et se-
nere stadium i overleveringen, efter at man blandt andet havde ind-
korporeret elementer af sagaen om Sigurd hjort.
Hvis vi i dag skal gpre os háb om at ná til en tolkning af ordet Yng-
ling i strofe 2 i Egils saga, som harmonerer med brugen af dette ord in-
den for Borgarslægtens traditionsmateriale, má den ovenfor omtalte
anvendelse af ordet i Arinbjarnarkviða blive udslaggivende. Tolknin-
gen af ordet Yngling i den omhandlede strofe i Egils saga som be-
tegnende fyrste i al almindelighed má sáledes siges at være en npdlps-
ning fremsat med det formál at skabe harmoni mellem digt og prosa -
og det uanset spprgsmálet om hvornár verset er blevet til. Og ved den-
ne ad hoc tolkning af Yngling bliver sagaen indirekte givet rang af pri-
mær kilde i forhold til strofen.
29 Se Aris fslendingabók (íslenzk fornrit 1,1, udg. v. Jakob Benediktsson, 1968, s. 27
f. med fodnoter).