Gripla - 01.01.1990, Side 288

284
GRIPLA
4. GUTTORMS S0NNER
OG HARALD HÁRFAGERS BRÆÐRUNGAR I LANDNÁMA
I det foregáende kapitel blev det fremhævet, at der bestár en modsi-
gelse mellem indholdet af strofe 2 i Egils saga og prosateksten. I Land-
náma haves imidlertid en oplysning som stptter rigtigheden af strofens
udsagn, men uden at denne gengives. Guttorms to spnner betegnes i
Landnáma som bræðrungar til Harald hárfager samtidig med at dren-
genes fader Guttorm betegnes som spn af Sigurd hjort. Ifplge Land-
náma bestár slægtsforbindelsen mellem kong Harald og Guttorm i, at
sidstnævnte var kongens farbroder, og altsá ikke hans morbroder. Jeg
vil nedenfor se nærmere pá, hvorledes denne oplysning i Landnáma
forholder sig til de nukendte varianter af dette værk. I de varianter
eller redaktioner - Sturlubók, Skarðsárbók og Þórðarbók - hvori der
fortælles om Skallagríms hævnakt betegnes spnnerne af Guttorm Sig-
urdsson samstemmende som Harald hárfagers bræðrungar, altsá far-
broders spnner. Dette sker uden nogen indledning og uden at oplyse
hvem Sigurd hjort var; han má sáledes anses for at have været en al-
mindeligt kendt skikkelse.
Landnámabóks tilblivelseshistorie menes at strække sig over to hun-
drede ár fra begyndelsen af 12. árh. til ind i 14. árh.; og hertil kommer
to blandingsredaktioner, Skarðsárbók og Þórðarbók fra 17. árh. Over-
leveringsforholdene for denne vigtige kilde bliver yderligere kompli-
cerede nár pávirkninger fra slægtssagaerne tages i betragtning, og nár
det betænkes at forfatterne af disse ikke sjældent pá deres side har be-
nyttet de ældste, ikke bevarede redaktioner af Landnáma.30 Den tid-
ligste Landnámaredaktion som haves bevaret i sin helhed er den som
Sturla Þórðarson skrev, antagelig kort efter midten af 13. árh. Det træ-
der frem, at Egils saga har tjent ham som kilde, og Björn M. Ólsen og
Jón Jóhannesson er enige om Sturlubóks afhængighed af denne saga.31
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Sturla - som var bekendt med
30 I det fdlgende henvises til jubilæumsudgaven af de forskellige Landnámaredak-
tioner ved Jakob Benediktsson, 1974. Pá dette sted henvises til indledningen heri og til
indledningen til Jakob Benediktssons udgave af Landnámabók (íslenzk fornrit I), 1968.
31 Se Björn M. Ólsen, ‘Landnáma og Egils saga’, Aarbfiger for Nordisk Oldkyndig-
hed og Historie, 1904, s. 167-247; og vedrOrende kildeme til Sturlubók se Jón Jóhannes-
son, Gerðir Landnámabókar, 1941, s. 67-131.