Gripla - 01.01.1990, Síða 289

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 285
sável Heimskringla som Egils saga - har ændret begge disse værkers
udsagn, nár det gælder Harald hárfagers slægtsmæssige forbindelse
med hertug Guttorm. Den mest nærliggende forklaring herpá synes
mig at være, at Sturla má have haft en tredie kilde, hvori det má have
været anfdrt, at Guttorms to sdnner var bræðrungar til kong Harald, i
modstrid med Egils saga og Heimskringla, hvori hertug Guttorm om-
tales som kongens morbroder. Den kilde, som sáledes synes at have
foranlediget ændringen vedrprende slægtskabet mellem Guttorm og
kong Harald, má have været meget betydningsfuld i Sturlas 0jne. I det
fdlgende vil jeg kort gennemgá beretningen om Skallagríms udvan-
dring til Island i Sturlubók, Skarðsárbók og Þórðarbók; beretningen
herom forefindes ikke i Hauksbók.
Skarðsárbók lægger Hauksbók og Sturlubók til grund for sin frem-
stilling. Nár en beretning eller blot en enkeltstáende oplysning kun op-
træder i Sturlubók, plejer Skarðsárbóks kompilator at tilkendegive i
marginen, at det págældende er hentet i Landnáma, d.v.s. i Sturlu-
bók.321 den fotostatiske gengivelse af Landnámabpgerne fra 1974 ses,
at ved begyndelsen af beretningen om Kveldúlfr og Skallagrímr i
Skarðsárbók har forfatteren tilfpjet: „Þetta eptir Landnámu". Nu ken-
der vi begge Skarðsárbóks forlæg, og notatet stemmer godt overens
med, at tilsvarende afsnit haves i Sturlubók, men ikke i Hauksbók.33
Den lidt senere blandingsredaktion Þórðarbók har benyttet Skarðs-
árbók og tillige en anden, nutabt Landnámabók.34 Hvilken den sidste
har været hersker der ikke fuld enighed om blandt forskerne. I det fól-
gende vil jeg betegne denne nutabte Landnáma som X. Den har haft
visse ligheder med en Landnáma redaktion fra omkring 1300, kaldet
Melabók fordi interessen i sá h0j grad samler sig om genealogier for
h0vdingeslægten „Melamænd“.35 Den haves dog kun bevaret i to brud-
stykker, hvoraf det kan ses at den har været temmelig kortfattet og at
selve slægtsrækkerne - især for udvandrernes efterkommere - har en
overvægt i fremstillingen. I sin plan afviger Melabók grundlæggende
32 Se Jakob Benediktssons indledning til Skarðsárbók, udg. 1958.
33 Landnámabók, a. udg., s. 374, jvf. ogsá s. 168, 208 f. (Hauksbók).
34 Se Finnur Jónssons indledning til sin udgave af Melabók, 1921. Se ogsá Jón Jó-
hannesson, a.a., s. 19-36.
35 Jakob Benediktsson, Landnámabók I, 1, s. LXXXII-XCI. Se Landnámabók, a.
udg., s. 349-358.