Gripla - 01.01.1990, Side 290

286
GRIPLA
fra Sturlubók, Hauksbók og Skarðsárbók, idet det er sydlændinge-
fjerdingen óstfra, der tages som udgangspunkt for beretningen.361 de
tre andre redaktioner er det det kronologiske aspekt som markerer be-
gyndelsen af fortællingen, der nemlig omhandler det tidligste landnam
og dets bebygger, Ingólfr Arnarson, sáledes at den lange opregning af
hele landets nybyggere tager sin begyndelse midt i sydlændingefjer-
dingen og afsluttes med dennes pstlige del.37
Þórðarbók har samme grundplan som Melabók, og disse to redak-
tioner gár sikkert tilbage til et lignende forlæg, men hvilket? - Fra
Hauksbók er vi bekendt med endnu en Landnáma redaktion, Styrmis-
bók, hvorom Haukr Erlendsson i epilogen til sit værk oplyser, at den
meget lignede hans andet forlæg, Sturlubók.38 Med stor skarpsindig-
hed har Jón Jóhannesson argumenteret for, at Þórðarbóks ukendte
forlæg má have været Melabók, som pá sin side havde benyttet
Styrmisbók, hvis forfatter - lovsigemanden og den senere abbed
Styrmir - dpde i 1245.39 Jón Jóhannessons fiksering af tilblivelsen af
Styrmisbók til Guðmundr Arasons bispetid virker noget anstrengt, og
den betydning Islands oprindelige fjerdingsinddeling har haft for net-
op denne redaktion af Landnáma er næppe forenelig med et forfat-
telsestidspunkt sá sent som efter 1200.40 Sveinbjörn Rafnsson har der-
imod argumenteret for en meget tidlig tilblivelse af en oprindelig
Landnáma, helt tilbage til begyndelsen af 12. árh., og det er snarere
denne version som Þórðarbók gennem Landnáma X má anses for at
afspejle.41
Þórðarbóks forlæg má efter min opfattelse have været dels Land-
náma X og dels Skarðsárbók. Forfatteren var nöjagtig i sine angivelser
af indbyrdes afvigelser mellem de enkelte versioner og af tilfójelser el-
36 Se Bjöm M. Ólsen, ‘Landnámas oprindelige Disposition’, Aarb0ger for Nordisk
Oldkyndighed og Historie, 1920, s. 283-300.
37 Landnámabók, a. udg., s. 8 ff. og 151 for Sturlubóks vedkommende. Det for-
holder sig tilsvarende i de dvrige redaktioner. Se ogsá Sveinbjörn Rafnsson, Studier i
Landnámabók, 1974, s. 68-84.
38 Landnámabók, a. udg., s. 345.
39 Jón Jóhannesson, a. a., s. 137-174. Se endvidere Jakob Benediktsson, Landnáma-
bók I, 1, s. XCVI-CVI.
40 Som fakultetsopponent ved Sveinbjörn Rafnssons disputats (Lunds universitet)
gav jeg udtryk for lignende synspunkter.
41 Se Sveinbjörn Rafnsson, a. a., s. 87-123.