Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 291

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 287
ler særoplysninger i disse. Þórðarbóks kompilator benytter den frem-
gangsmáde, at han nár det gælder specielle oplysninger fra Landnáma
X skriver „Landnáma“ i marginen, medens han ved tilsvarende ma-
teriale hentet fra Skarðsárbók skriver enten „önnur bók“ eller mere
specifikt Hauksbók i marginen.421 lys af den ovenfor skildrede frem-
gangsmáde hos kompilatorerne af sável Skarðsárbók som Þórðarbók
til angivelse af deres forlægs afvigende tekster vil jeg se nærmere pá
afsnittet hvori Guttormsspnnerne og Harald hárfager betegnes som
„bræðrungar“.
Som ovenfor omtalt optræder beretningen om Borgarslægtens nor-
ske forhistorie inden udvandringen allerede i Sturlubók, og samme af-
snit er sidenhen optaget i Skarðsárbók, hvorom kompilator i over-
ensstemmelse med sin praksis noterer i marginen ved afsnittets be-
gyndelse, at dette er efter Landnáma, altsá Sturlubók. Da Þórðarbók
derefter medtager det omtalte afsnit, bliver notitsen i marginen slpjfet
og ikke erstattet med „önnur bók“ eller eventuelt „önnur Land-
náma“.43 Denne fremgangsmáde hos Þórðarbóks redaktpr kan kun
tolkes derhen, at det págældende afsnit tillige har optrádt i Landnáma
X. Det har derfor været et lignende Landnámaforlæg som har været
benyttet af Sturla, da han i modsætning til Egils saga og Heimskringla
opretholdt betegnelsen af Guttormsspnnerne som sónner af Harald
hárfagers farbroder og ikke af hans morbroder. Til sammenligning kan
det nævnes, at der netop i dette afsnit haves endnu et eksempel pá, at
Sturla fólger sit Landnáma forlæg i klar modstrid med Egils saga. Ifpl-
ge Landnáma lod kongen sin hirdmand Þórólfr dræbe, medens det i
Egils saga hedder, at Þórólfr fandt dpden for kongens egen hánd.44
Björn M. Ólsen og noget senere Sigurður Nordal gjorde sig til tals-
mænd for, at Egils saga - i lighed med flere andre slægtssagaer - havde
gjort brug af en ældre Landnáma;45 og Jón Jóhannesson ansá som
nævnt denne for at være Styrmisbók igennem Melabók. For ikke sá
længe siden har Bjarni Einarsson i sit værk om de litterære forud-
sætninger for Egils saga fremhævet forfatterens brug af en Landnáma,
42 Se Jakob Benediktsson i indledningen til Landnámabók, a. udg., s. XCI ff.
43 Landnáma, a. udg., s. 582 f.
44 Egils saga, a. udg., s. 53 f.
45 Se Björn M. Ólsen i Aarbóger 1904, a. a., s. 182-195, og Sigurður Nordal i ind-
ledningen til Egils saga, a. udg., s. XXXI-XXXVI.