Gripla - 01.01.1990, Blaðsíða 292

288
GRIPLA
der synes at have lignet Þórðarbóks Landnáma X meget og ogsá
Sturlubóks tilsvarende afsnit om Borgarslægtens norske forhistorie.46
Begge steder fortælles om Skallagríms landnam pá Vestlandet og Ket-
ill hængs landnam pá Sydlandet.47 Bjarni Einarsson har i detaljer gen-
nemgáet afvigelserne mellem teksterne i Egils saga, Sturlubók og
Þórðarbók. Jeg anser min pápegelse af den slægtsmæssige forbindelse
mellem Harald hárfager og Guttormssdnnerne i Landnámabpgerne for
at falde ind under den gruppe oplysninger for hvilke Sturla Þórðarson
har vraget Egils saga til fordel for sit Landnáma forlæg. Jeg kan fuldt-
ud tilslutte mig de ovennævnte forskeres opfattelse om, at den slægts-
historiske tradition om Skallagríms udvandring og landnam var blevet
gjort til genstand for nedtegnelse allerede inden en strálende forfatter
skrev sin saga om skjalden Egill.
Hele traditionskomplekset om Þórólfs stridigheder med den norske
konge samt omstændighederne omkring hans fald - herunder brpdre-
ne Hallvard harðfari (hraðfari) og Sigtrygg snarfaris medvirken hertil
- má have været velkendt i Island. Disse tildragelser omtales ikke blot
i forbindelse med Skallagrímr, men ogsá med Ketill hængr. Þórólfr
blev grundigt hævnet. Fprst brændte Ketill, spn af Naumadalajarlen,
Hildiríðarspnnerne inde; det var disses bagvaskelse som havde givet
ophav til fjendskabet mellem kong Harald og hans hirdmand.48 I
Landnámas beretning om Ketill hængr omtales Hallvards og Sigtryggs
deltagelse i overfaldet pá Þórólfs gárd. Det er i Ketils landnamsbe-
retning vi fár forklaringen pá det som fortælles i afsnittet om Skalla-
grímr, hvorefter drabet pá brpdrene umiddelbart inden sejladsen til Is-
land var led i en storstilet hævn over broderen.
Den fremstilling af Þórólfr Kveldúlfssons fald og den dobbelte hævn
herover, som vi mpder i sável Sturlubók som Þórðarbók, má være
hentet i disses fælles forlæg, Landnáma X, og má anses for at repræ-
sentere en overlevering herom báde hos Ketill hængs og Skallagríms
efterkommere stammende fra et betydeligt ældre stadium end den
fremstilling som forfatteren af Egils saga giver i fprste halvdel af 13.
46 Bjarni Einarsson, a. a., s. 43-92.
47 Landnámabók, a. udg., s. 582 f. og 569.
48 Landnámabók, a. udg., s. 131 og 569. I dette afsnit haves endnu et eksempel pá,
at Sturla afviger fra Egils saga og i stedet fðlger sit Landnáma forlæg. Det oplyses i saga-
en, at Ketill hængr fældede Hildiríöarsonnerne, medens Landnáma oplyser, at Ketill lod
dem brænde inde. Se ogsá Bjarni Einarsson, a. a., s. 68.