Gripla - 01.01.1990, Page 297
SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 293
selv af personer bosat i den samme landsfjerding, hvori ogsá sagaens
forfatter hprte hjemme. Ydermere har forfatteren her kunnet supplere
selve slægtstraditionen med lokale sagn fra de samme egne, sáledes at
stednavne og selve landskabet kunne tjene som stpttekilde sammen
med overleveringen. Pá denne baggrund kan en forveksling i den is-
landske mundtlige overlevering af de to Guttorm’er, som levede i 0st-
norge i en fjern fortid, ikke forekomme unaturlig. Da sagnhistorien fik
lov at træde i kendsgerningernes sted, skete der især to ting: Guttorm
fra Ringerike blev en stor mand via kombinationen med overleverin-
gen om Borgarslægten; denne mátte til gengæld give kob pá en ære-
fuld hævn over for ærkefjenden Harald hárfager. Forklaringen herpá
má være, at man i Island efterhánden kun havde kendskab til én 0st-
norsk Guttorm - s0n af sagnhistoriens Sigurd hjort.
5. EN ISLANDSK HISTORISERING AF ET 0STNORSK F0RKRISTENT SAGN
Af kapitel 5 af Halvdan den sortes saga i Heimskringla ses, at Sigurd
hjort - helten fra Ringerike - var berpmt ikke blot for sin tapperhed,
men ogsá for sin overmenneskelige styrke. Fortællingen om ham har
antagelig været en del af den mængde sagnhistorisk stof som land-
namsmændene bragte med sig fra Norge. Sagnet om Sigurd hjort har
været báde et historisk og et religipst sagn; sádanne har nok udgjort
den stprste gruppe inden for den medbragte skat af fortællinger.56 Det
synes imidlertid at have været en hadelandsk udformning af sagnet om
Sigurd hjort som náede islændingene. Fra Hadeland kom bersærken
Haki, hvem det lykkedes at overvinde Sigurd. Den faldne berpmthed
havde en datter, hvem Halvdan den sorte fra Heidmdrk lod befri fra
hendes faders banemand, og som kom kprende i en fornem vogn til
Halvdans gárd.57
I de gamle kulturlandskaber i Opland er vi fra forskelligartede kil-
der bekendt med, at vogne - gerne i forbindelse med processioner -
var et fremtrædende element i den agerdyrkende befolknings frugtbar-
hedskultur. Efter kristendommens indfprelse blev vogne gerne benyt-
tet rituelt i forbindelse med bryllup. Helt op til vor tid er brudekareten
56 Se Elsebeth Vinten, Islandske folkesagn og eventyr. Indsamling, tradition og tradi-
tionsmilje, 1980. Se endvidere Vibeke Dahll, Nordiske sagnregistre og sagnsystematik.
Nordic Institute of Folklore, 1973.
57 Heimskringla I, a. udg., s. 87 ff.