Gripla - 01.01.1990, Side 298

294
GRIPLA
velkendt, især ved standsmæssige brylluper. Det er tydeligvis denne
brug af en fin vogn som islændingene har opfattet at der lá i skil-
dringen i Heimskringla. Og brudens, alias Ragnhilds ledsager blev her
tolket som hendes broder. I kongesagasammenhæng blev Ragnhild
den interessanteste af de to spskende; hun fik tildelt moderskabet til
sin mands berpmte s0n, Harald hárfager, og hendes broder Guttorm
blev fplgelig Haralds morbroder.
Egill Skallagrímssons fader havde inden rejsen til Island náet at
hævne drabet pá sin broder ved at dræbe to fætre til Harald hárfager.
Omtalen heraf haves tidligst nedfældet i et skjaldevers, hvori de dræb-
te drenge betegnes som Ynglings b0rn.58 I Egils saga g0res der nær-
mere rede for, at faderen til de to b0rn var Guttorm, morbroder til
Harald hárfager; men dette er i modstrid med Sturlubóks og Þóröar-
bóks udsagn om, at slægtskabet var pá kong Haralds faders side.
Landnámas oplysning er i fuld overensstemmelse med strofen, men af-
viger fra Egils saga og Heimskringla. I Egils saga samler interessen sig
udelukkende om broderen, medens spsteren ikke engang nævnes ved
navn.591 Heimskringla omtales begge Sigurd hjorts b0rn, og den stor-
politiske rolle som broderen her tildeles er næsten mage til skildringen
deraf i Egils saga. Dette má nddvendigvis bringe spprgsmálet om de
kildemæssige forhold mellem disse to sagaværker pá bane. Ser vi pá de
fremherskende metodiske retningslinier inden for forskningen i det lit-
terære forum for sagaerne, mátte spórgsmálet primært dreje sig om,
hvilken af de to sagaer der har 0vet indflydelse pá, eller ligefrem tjent
som kilde for den anden. Herved bringes forfattelsestidspunktet for de
to sagaer i fokus.
Almindeligvis anses Egils saga for at være skrevet omkring 1220,
medens Heimskringla henfdres til 1230rne. Flere forskere mener en-
dog, at begge værker skyldes én og samme forfatter, Snorri. I disse to
værker optræder to helt modsatte syn pá den norske kongemagt, hvil-
ket má være en anstpdssten ved tanken om at disse værker skulle være
skrevet af Snorri i den anfórte rækkefólge. For ikke sá længe siden er
Jónas Kristjánsson fremkommet med en forklaring pá, at Snorri kun-
ne have haft sá forskelligt syn pá den norske kongemagt, dersom Egils
sagas tilblivelse henlægges til árene 1239-41, nemlig umiddelbart efter
58 Egils saga, a. udg., s. 70
59 Egils saga, a. udg., s. 66.