Gripla - 01.01.1990, Síða 301

SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER 297
b0rn, medens Snorri residerede pá Reykholt med sin anden hustru og
sine pvrige b0rn. Pá m0drene side nedstammede Snorri fra Borgar-
slægten, og med sin hustru Herdís pá Borg erhvervede han embedet
som gode for et omráde som var en del af Skallagríms landnam.65
Snorri má antages at have været bekendt med overleveringen om Egill
Skallagrímsson og dennes forfædre længe inden han begyndte en sy-
stematisk beskrivelse af de norske kongers historie. Hvis ikke det var
Snorri selv som fprte fortællingen om Egils liv og hans slægt i pennen,
ville det være næsten utænkeligt at to sádanne fremragende ándsfæller
ikke skulle have haft kendskab til hinanden personligt og til hinandens
storværk. Identiteten i sável det fysiske som det kulturelle landskab
omkring henholdsvis Heimskringlas og Egils sagas ophavssituation g0r
konstellationer som én eller to forfattere, eller forfattelse ti ár f0r eller
senere mindre betydningsfulde ved den komparative vurdering af fæl-
les oplysninger om svundne tider i de to nævnte sagaer - sáledes ogsá i
vort specifikke tilfælde med hertug Guttorm af Viken, Harald hár-
fagers onkel, som levede i det sydlige Norge næsten fire hundrede ár
f0r de to sagaer blev til.
Den norske forsker Brynjulf Alver har udtalt, at sagnet kan be-
tegnes som folkets historie.66 Den historiske kerne i et sagn bevares
imidlertid bedst hvis det overleveres i det hjemlige milj0, hvor den
skildrede hændelse var sket. En bestemt tildragelse lever gerne videre
som et sagn báde pá fortællernes og tilhprernes betingelser, og det er
efter disses smag at sagnet efterhánden fár en episk udformning. Det
publikum, som sprger for et sagns overlevering, skematiserer fortæl-
lingen og stiliserer udformningen heraf til at passe sin egen virkelighed
med hensyn til litterær smag og tradition - bevidst eller ubevidst. Sag-
net om Sigurd hjort og hans to b0rn blev revet op fra sine rpdder og
omplantet et fjernt sted i en grobund meget forskellig fra sit hjemlige
miljp. De begivenheder, som skildres i dette sagn, havde udspillet sig i
de 0stnorske indlandsomráder, som var gamle agerbrugsegne og hver-
ken religi0st-kulturelt eller erhvervs0konomisk normative for Norge i
videre forstand. De islandske udvandrere kom navnlig fra den atlanti-
ske del af Norge, der i geofysisk henseende lignede forholdene i det
65 Se Sigurður Nordal, Snorri Sturluson, 1920.
66 Se Brynjulv Alver, ‘Historiska ságner och historisk sanning’, i Tro, sanning,
sagen, udg. v. Bengt af Klintberg, 1973.