Gripla - 01.01.1990, Page 302

298
GRIPLA
nye land. Det var i Island at sagnet om Sigurd hjort skulle komme til
at leve videre og blive fortolket - fjernt fra dets ophavssituation i Ha-
deland og Ringerike.
Sagnet som genre kan fremvise kvaliteter som den traditionelle hi-
storieskrivning sjældent besidder. Her kommer sagnets brugere - til-
hprere og fortællere - langt klarere til orde end i et værk frembragt af
en forfatter; folket sætter sine umiskendelige fingeraftryk pá et sagn.
Islændingene fortolkede sagnet om Sigurd hjort efter deres forudsæt-
ninger, og det blev omformet efter islandske forhold og et islandsk pu-
blikums smag. Den finske forsker Lauri Honko har med baggrund i sit
lands store skat af folkefortællinger fremsat nogle interessante betragt-
ninger over de love, efter hvilke sagnene udvikler sig og overlever.67
Sagnet má udstyres med en livfuld episk klædedragt og besidde en vis
indre logik i sit hændelsesforlpb. Folkets stille rpst sætter særlige spor i
vurderinger af moralsk-etisk art, som pá deres side har grund i egen
kultur og tradition. Sáledes bedpmmer i vort specifikke tilfælde islæn-
dingene Haki Hadelands bersærk negativt, i modsætning til det op-
rindelige hjemlige miljp i Hadeland.
I sagnet fár vi gerne det historiske hændelsesforlpb fremstillet som
et episk drama, og ifplge den islandske folkemindesamler Jón Árna-
son er dette et fremtrædende træk inden for det islandske materiale.68
Sagnet om Sigurd hjort rummer noget typisk islandsk i sin detaljerede
udformning af en fler-episodisk fortælling. De episke love synes at
have bevirket, at vi i dette sagn har fáet en nok sá visualiseret sekvens
af episoder: Fprst en beretning om en berpmt helt, som 0vede mangen
en dád. I det næste billede er vi vidne til at en anden ber0mt helt blev
endnu st0rre af at fælde den f0rste. Vi fár fortalt om et kvinderov,
men ogsá om kvindens befrielse.
Generelt skelnes der i sagnene ikke videre skarpt mellem det nor-
male og det „supranormale“. Og nár det gælder sagn oprundne fjernt i
67 Se Lauri Honko, ‘Metodiska och terminologiska betraktelser’, i Tro, sanning,
sagen, a. a.
68 Se indledningen til Jón Árnasons udgave af islandske folkefortællinger. I hans ind-
deling af sagn udgtlr de mytiske sagn langt den stdrste gruppe; den handler om for-
bindelsen med den gamle gudeverden, som i sin nye kristne sammenhæng bliver gjort til
underjordiske væsener. Af disse er alfeme den störste enkeltgruppe. Næstefter de myti-
ske sagn udgör de historiske sagn den talrigste gmppe; men ogsá disse indeholder et
stærkt mytisk element, til trods for at personerne er historiske.