Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Blaðsíða 90

Nár regeringens lovforslag er fremsat for Folketinget, gennemgár herefter
Folketingets Lovsekretariat lovforslagets forhold til grundloven, internationale
forpligtelser m.v. Nár lovforslaget er náet hertil, er den minister, der har fremsat
forslaget, ikke forpligtet til pá ny at inddrage Lovafdelingen, hvis ministeren
fremsætter et ændringsforslag til sit eget oprindelige lovforslag under Folke-
tingets behandling. Det págældende ministerium, som ministeren er ansvarlig
for, vil dog typisk inddrage os, hvis der opstár tvivl eller de pá anden máde har
brug for vores bistand. Det hænder imidlertid, at Lovafdelingen ikke inddrages
ved fremsættelsen af ændringsforslag, og vi har fá eksempler pá tilfælde, hvor
ændringsforslag har været i strid med vores internationale forpligtelser, herund-
er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Et nyligt eksempel er fra Kulturministeriets omráde. Sidste efterár fremsatte
kulturministeren en ændring af radio- TV-loven for at skabe lovgrundlaget for
en privatisering af den statsejede TV-kanal, TV2. Det blev bl.a. foresláet at
ændre de hidtil gældende regler om reklamering i TV. Lovforslaget blev ved-
taget, og trádte i kraft 1. januar 2003. Lovændringen indebar bl.a., at der i TV
ikke má udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger
eller for religipse bevægelser eller politiske partier. Der var tilsyneladende tale
om en utilsigtet liberalisering af reklamereglerne, idet de gamle reklameregler
totalt forbpd reklame i TV for politiske anskuelser. Kulturministeren fremsatte
derfor i foráret 2003 et ændringsforslag under Folketingets andenbehandling af
et allerede fremsat ændringsforslag til loven (om en række andre spprgsmál)
med henblik pá at bringe retstilstanden for reklamering i TV tilbage til den
tilstand, der var fpr 1.1.2003.
Dette ændringsforslag blev ikke - og skulle heller ikke have været det efter
de almindelige retningslinier - sendt til lovteknisk behandling i Justitsmini-
steriet. Ændringsforslaget gik som sagt ud pá at bringe retstilstanden tilbage til
den tilstand, der gjaldt fpr lovændringen den 1. januar 2003. Problemet er bare,
at den gamle retstilstand, der totalt forbpd reklamer i TV for politiske anskuels-
er, má anses for at være i strid med artikel 10 om ytringsfriheden. Menneske-
rettighedsdomstolen har sáledes afsagt en meget vidtgáende dom mod Schweiz
den 28.6.2001 i sagen: Verein gegen Tierfabriken. I denne dom fastslás, at det
er i strid med artikel 10 at forbyde reklamering for politiske anskuelser i lands-
dækkende TV-kanaler, nár det i pvrigt er tilladt at reklamere for de samme poli-
tiske anskuelser i den trykte presse - i den konkrete sag drejede det sig om et
TV-reklameindslag fra en dyrevelfærdsforening, der pnskede at gpre opmærk-
som pá den máde, vi behandler svinene pá i dyreproduktionen, og TV-seeme
blev derfor opfordret til at spise mindre k0d af hensyn til svinenes og men-
neskenes velfærd. Den gamle danske lovgivning svarede desværre til den
schweiziske, og det má derfor antages at være i strid med konventionen, hvis
Danmark vender tilbage til den gamle retstilstand f0r 1.1.2003. Loven er
imidlertid ikke trádt i kraft pá dette punkt. Det var sá heldigt, at lovforslaget af
andre gmnde indeholdt en bestemmelse om, at tidspunktet for lovens ikraft-
424