Saga - 1972, Síða 206

204
RITFREGNIR
merka bók, sem varpar nýju ljósi yfir sögu kristnitökunnar á Islandi.
Höfundur hefur víða leitað fanga og gjörir oft skýra og ljósa grein fyrir
efninu. Hann er óragur við að feta ótroðnar slóðir um efnismeðferð.
Þess vegna á hann miklar þakkir skildar, svo og útgefandi bókarinnar,
Almenna bókafélagið, sem virðist fátt hafa sparað til þess, að bókin
yrði sem bezt úr garði gjörð, þótt það hefði enn aukið gildi hennar,
ef hún hefði verið myndskreytt. En þar hefur eflaust ráðið kostnaðar-
hlið útgáfunnar.
Ég vil hvetja alla þá, sem unna íslenzkri sögu, til þess að lesa þessa
bók. Enginn fræðimaður, sem í framtíðinni mun skrifa um þessi efni,
kemst hjá því að taka afstöðu til skoðana Jóns Hnefils Aðalsteinssonar.
Jónas Gíslason.
Haraldur Sigurðsson: Kortasaga Islands frá öndverðu til
loka 16. aldar. 278 sider, inkl. litteraturliste, billedfor-
tegnelse og index. ill. Reykjavik 1971.
Den kartografihistoriske litteratur har fáet en værdifuld forogelse:
nemlig Haraldur Sigurðssons Kortasaga Islands. Bogen fojer sig ind
i rækken af de i de senere ár udgivne nationale kartografihistoriske
værker, hvoraf mange er i overmáde smuk udforelse med gode kort-
gengivelser. Efter min mening er Kortasaga Islands til dato den smuk-
keste af dem alle.
Islandskortets udviklingshistorie er forovrigt et emne, som har in-
teresseret mange. Det forste værk, hvori emnet er behandlet mere
indgáende, er Þorvaldur Thoroddsens: ILandfræðissaga Islands I—IV
1892—1904, hvoraf de to forste bind findes i tysk oversættelse med
titlen: Geschichte der islandischen Geographie. Leipzig 1897—98. A. A.
Bjornbo kommer i sit værk Cartographia Groenlandica, Meddelelser
om Gronland, bind 48, 1912, flere gange ind pá Islands kartografi-
historie under sin behandling af Gronlandskortets historie. H. Her-
mannsson har beskæftiget sig med emnet flere gange. Han har sáledes
blandt andet givet fortrinlige biografier af to beromte islandske karto-
grafer i afhandlingen: Two Cartographers Guðbrandur Thorláksson
and Thórður Thorláksson, i Islandica, vol. XVIII, Ithaca, 1926, i 1931 ud-
gav han sammesteds The Cartography of Iceland. N. Norlund har i Is-
lands Kortlægning. En historisk Fremstilling, Kobenhavn 1944, givet
en fremstilling af Islandskortets historie fra de ældste tider til den i
1944 afsluttede kortlægning af hele landet. Foruden de her nævnte har
mange andre beskæftiget sig med Islands kortlægning enten direkte
eller indirekte. Det omstridte Vinlandskort bragte fornyet interesse
for Islands kartografihistorie og talrige er de artikler der i de senere
ár har beroringsflade med Islandskortets historie. At det forholder sig
sáledes, kan man fá bekræftet ved en gennemgang af Sigurðssons
noteapparat og litteraturliste.