Læknablaðið - 15.01.1994, Qupperneq 52

42
LÆKNABLAÐIÐ 1994; 80: 42-43
NÝR DOKTOR í LÆKNISFRÆÐI
ÁSTRÁÐUR B. HREIÐARSSON
Þann 5. júní 1992 varði Ástráður B.
Hreiðarsson læknir doktorsritgerð við
háskólann í Árósum. Ritgerðin nefnist á
frummálinu ”The pupil of the eye in diabetes
mellitus, an indicator of autonomic nervous
dysfunction”. Fer ágrip hér á eftir.
Afhandlingen er baseret pá 5 tidligere
publicerede artikler og en samlet redeg0rel.se.
De tilgrundliggende underspgelser er foretaget
pá Medicinsk-endocrinologisk afdeling M,
Árhus Kommunehospital.
Det har længe været kendt at sukkersyge
undertiden ledsages af ændringer
i nervesystemet, især efter en lang
sygdomsvarighed. Bedst kendt er den
perifere diabetiske neuropati, men i den
senere tid har der været 0get interesse for
den sákaldte autonome neuropati, som kan
afficere mange forskellige organer og til tider
være invaliderende og indebære en alvorlig
prognose.
For at opfylde behovet for en pálidelig
vurdering af den autonome nervefunktion ved
sukkersyge er der de sidste ártier udviklet
en række kvantitative metoder. Blandt
disse er metoder til npjagtig registrering af
pupilfunktionen.
Det er i flere henseender ret oplagt at studere
pupillen for at fá information om tilstanden
i det autonome nervesystem. Pupillen er
udelukkende innerveret af autonome nerver
og dens overfladiske beliggenhed gpr at den
forholdsvis let lader sig mále og stimulere
uden nævneværdige gener for den unders0gte
person.
Et stort antal patienter med insulinkrævende
sukkersyge samt et antal sunde kontrol
personer blev underspgt med den sákaldte
infrarpd TV-pupillografiske teknik. Pupillens
areal blev registreret kontinuerligt i m0rke
med et infrar0d-f0lsomt TV-kamera
under anvendelse af usynligt infrarddt
lys, som ikke pávirker pupillen. Under
visse omstændigheder blev pupillen
stimuleret med lys ved hjælp af en specielt
konstrueret lysstimulator og med anvendelse
af den sákaldte ”open-loop” teknik. Alle
registreringerne blev komputerbearbejdede.
Fplgende abnormiteter i pupilfunktionen ved
sukkersyge viste sig at være fremtrædende:
1. Formindsket pupilstprrelse i mprke.
2. Manglende evne til vedvarende miosis ved
kontinuerlig lysstimulering.
3. Formindsket pupiluro (spontane
pupilbevægelser, Hippus).
Disse tre abnormiteter var ret tæt korrelerede
til hinanden. De var ogsá tæt korrelerede
til ændringer i den somatosensoriske
nervefunktion udtrykt