Milli mála - 26.04.2009, Síða 178

Som citatet pointerer, er imitation en vigtig læringsstrategi, og
læring som resulterer i tilegnelse af færdigheder, holdninger,
normer og værdier, er forbundet med identifikation. Imitation er
her ikke efterligning eller kopiering, men udvælgelse, tilpasning
og sammenføjning af dele af noget til noget nyt, til ny kundskab.
I vejledningen er imitation som læringsstrategi og identifikation
som læringseffekt knyttet til socialisering ind i fagmiljøer med
faglige netværk og praksisfællesskaber.12 Her tilegner vi os
fagkundskaber, færdigheder og tænkemåder og udvikler værdier og
holdninger i forhold til bl.a. skrivning, læsning, vejledning og
forskning. Her sker læring som social praksis. En vigtig
vejlederopgave er derfor at gelejde studerende ind i aktive og sti-
mulerende miljøer og fællesskaber. Det kan være skrive- og vejled-
ningsgrupper eller intensive skrivekurser, evt. fælles for nye og
erfarne bachelor- og masterstuderende i begyndelsen af et semester.
I den slags fællesskaber lærer deltagerne af hinanden og ved at
forholde sig til hinanden, på samme måde som læring sker blandt
lærlinge som de amerikanske læringsforskere Jean Lave og Etienne
Wenger konkluderer i deres studier af lærepladser:
Fra sine kasusstudier trekker Lave og Wenger13 den konklusjonen
at lærlingene lærer mest gjennom relasjoner til andre lærlinger.
Det er derfor grunnlag for å anta at den læringen som foregår mel-
lom medstudenter og sammen med andre som er relativt nye i
faget, er svært produktiv. En av grunnene er at de setter ord på
mange ting som de erfarne i fagmiljøet svært ofte tar for gitt, men
som de nye trenger å diskutere.14
Denne sociale praksislæring blandt lærlinge og studerende som
citatet peger på, føjer nye, individuelle og personlige erfaringer,
synspunkter og overvejelser sammen i et flerstemmigt rum hvor
AKADEMISK VEJLEDNING OG SKRIVNING – FOR VEJLEDERE OG STUDERENDE
178
12 Etienne Wenger, Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity, Cambridge: Cambridge
University Press, 1998. Begrebet praksisfællesskab skriver Wenger også om på sin hjemmeside:
www.ewenger.com/theory/index.htm [15.05.2009].
13 Henvisningen er denne: Jean Lave & Etienne Wenger, Situated Learning. Legitimate Peripheral
Participation, New York: Cambridge University Press, 1991.
14 Olga Dysthe, Akylina Samara & Kariane Westrheim, „En treleddet veiledningsmodell i mas-
terstudiet“, p. 39.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 178