Milli mála - 26.04.2009, Page 179

både tavs kundskab italesættes og et mangefold af forskellige, afvi-
gende og enige stemmer mødes. Mange studerende har også nok
selv erfaret at de lærer meget af faglig nærkontakt med medstu-
derende som har samme mål og interesser, fx at skrive bachelor-
opgave eller speciale (masteropgave), uden at de har været bevidste
om selve læringsaspektet. Også masterstuderende som har deltaget
i mine skrivekurser, fremhæver i deres log ofte værdien af både at
høre mere erfarne studerende fortælle om deres erfaringer og
usikkerhedsmomenter og at deltage i diskussioner i grupper med
medstuderende. Her tør de stille spørgsmål, være uenige og
udtrykke følelser. Det giver gode og rige dialogmuligheder.
Baggrunden for mit fokus på kollektiv og dialogisk vejledning
er dels erfaringer som viser at (mere) helhedstænkning i vejledning-
en kommer både studerende og vejledere til gode og resulterer i
mere læring og bedre tekster, og dels et ønske om at forbedre min
egen kollektive vejledning i (mere) dialogisk retning. En vigtig in-
spirationskilde er kollektive vejledningserfaringer fra skrivekurser
og dialogisk vejledning som jeg selv har oplevet at få i forbindelse
med brug af statistisk metode.15 Fremstillingen bærer derfor præg
af at jeg har mange positive erfaringer med kollektiv og dialogisk
vejledning og er selvsagt præget af mine interesser og værdier i
forhold til vejledning og skrivning.
I titlen angiver jeg at artiklen henvender sig til både studerende
og vejledere, og jeg bruger begrebet dialogisk. Forhåbentlig kan
artiklens temaer have en vis nytteværdi for begge disse grupper og
inspirere til dialog og diskussion, om vejledning i praksis, i lyset af
læringsteori: Hvordan kan vi bruge indsigter fra nyere læringsteori
til at vurdere og forbedre den vejledning vi giver eller får? Hvad er
studerendes og vejlederes mål med vejledningen? Og hvordan kan
vi udvikle og praktisere dialogiske vejledningsformer som i størst
mulig grad tilgodeser læring, skrivning og akademiske tænke- og
arbejdsmåder?
RANDI BENEDIKTE BRODERSEN
179
15 Den vejledning jeg henviser til, omfattede både skriftlig tilbagemelding på et artikeludkast og
en efterfølgende vejledningssamtale med min vejleder. Vejledningens emne var brug af en sta-
tistisk metode, korrespondanceanalyse, og den nævnte artikel er denne: Randi Benedikte
Brodersen, „Korrespondanceanalyse – et dynamisk og fleksibelt sociolingvistisk værktøj“, 12.
Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, redigeret af Inger Schoonderbeek & Peter Widell, Århus:
Aarhus Universitet, 2009, pp. 109–124.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 179