Milli mála - 26.04.2009, Blaðsíða 180

De tekster jeg bygger på i denne artikel, er vejledningsfaglige
og andre faglitterære bidrag af forskellig art, dog især danske og
norske bidrag, eftersom det er det danske og norske vejlednings-
landskab jeg har vandret mest i. Desuden bygger jeg på to indlæg
jeg har holdt om vejledning (se note 1), og inddrager empiriske
data i form af såkaldte lærerkommentarer på studerendes
opgaveudkast på kurset „Akademisk skriving“ ved Universitetet i
Bergen. Samtidig trækker jeg på erfaringer og indsigter jeg har
høstet fra forskellige vejledningssammenhænge igennem en
årrække. Derfor er kontakten med mange hundrede studerende en
vigtig del af artiklens grundlag. Det er studerende ved
Universitetet i Bergen og Kunsthøgskolen i Bergen og fra efteråret
2008 også ved Islands Universitet.
1.2 Hvad er vejledning?
Uanset hvilken slags vejledning der er tale om, drejer vejledning sig
om at hjælpe og drage omsorg for et andet menneske. En vejleder er
ikke vejleder for sin egen skyld, men for den andens skyld.16
Citatet indeholder en vigtig påmindelse til vejledere og studerende
om at hovedpersonen i et vejledningsforhold er den anden, dvs. den
studerende, ikke vejlederen. Læseren vil nok være enig i at vejled-
ning drejer sig om „at hjælpe og drage omsorg for et andet men-
neske“ og alligevel vide at vejledere har meget forskellige opfat-
telser af hvad hjælp og omsorg vil sige i praksis. Nogle vejledere
opfatter sig selv som dialogpartner, andre ser på sig selv som lærer
eller mester (selv om de forskellige opfattelser ikke nødvendigvis
udelukker hinanden).17 En vejleders opfattelse af sin egen rolle kan
have stor betydning for både hvad der foregår i vejledningen (se af-
snit 2.3), og hvordan forholdet mellem vejleder og den studerende
AKADEMISK VEJLEDNING OG SKRIVNING – FOR VEJLEDERE OG STUDERENDE
180
16 Dag Gjerløw Aasland, „Vejledningens etiske forudsætninger“, Solveig Botnen Eide, Hans
Herlof Grelland, Aslaug Kristiansen, Hans Inge Sævareid & Dag Gjerløw Aasland, Til den
andens bedste. Om vejledningens etik, oversat fra norsk af Tom Havemann, Virum: Dansk
Psykologisk Forlag, 2009, pp. 17–29, her p. 17.
17 Olga Dysthe, „Rettleiaren som lærar, partnar eller meister?“, Forskningsveiledning på master- og
doktorgradsnivå, pp. 228–248, her p. 228.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 180