Milli mála - 26.04.2009, Page 181
er. Og netop dette forhold fremstår som den vigtigste faktor for et
vellykket opgave- og skriveforløb.18
Vejledning kan vi beskrive som alt det vejledere gør via kom-
munikation, i mundtlig og skriftlig form, for 1) at hjælpe studerende
– jf. citatet ovenfor – i arbejdet med at skrive akademiske opgaver inden
for en bestemt tidsramme, og på bachelor- og kandidatniveau19
med at opnå en akademisk grad, 2) at fremme studerendes læring og
evne til selvrefleksion, og 3) at socialisere studerende ind i faglige fæl-
lesskaber.
De fleste på humaniora tænker nok på vejledning som indi-
viduelle samtaler mellem en vejleder og en studerende, og den
form for vejledning er stadig den mest udbredte i humanistiske
miljøer, mens naturvidenskabelige miljøer har en tradition for i
højere grad at benytte sig af kollektive vejledningsformer. Foruden
disse to hovedformer er der også kombineret individuel-kollektiv
vejledning. Det er især denne kombinerede vejledning jeg har
interesseret mig for, dels i form af elektronisk tilbagemelding, dels
i vejledningsgrupper på skrivekurser. De kombinerede former har
en dobbelt målgruppe, nemlig både den enkelte og en gruppe, og
derfor en særlig dynamik. De udmærker sig ved at studerende får
individuel opgavevejledning som er tilgængelig for andre, i
mundtlig form i en vejledningsgruppe eller i skriftlig form, fx
elektronisk via en læringsplatform. De er læringsmæssig interes-
sante, fordi de skal balancere mellem et fokus på individuel og på
kollektiv læring.
Vejledning kan foregå på mange arenaer, både virkelige og
virtuelle, og udtryksformen kan variere fra individuelle og person-
lige samtaler til telefonisk og elektronisk vejledning som fx net-
seminar,20 og fra elektronisk tilbagemelding eller kommentering
via en læringsplatform (som på kurset „Akademisk skriving“ ved
Universitetet i Bergen, se afsnit 2.1) til skrive- og vejlednings-
grupper, skrivekurser, kollokviegrupper og andre kollektive vejled-
ningsformer.
RANDI BENEDIKTE BRODERSEN
181
18 Ibid., p. 229.
19 Kandidatsniveau i Danmark svarer til masterniveau i Island og Norge.
20 Se „Stop plagiat nu!”: www.stopplagiat.nu/ [10.05.2009].
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 181