Milli mála - 26.04.2009, Page 184

Kollokvier er grupper af studerende som giver hinanden
tilbagemelding på udkast og som skiftes til at præsentere dele af
deres opgaver for hinanden. Kollokviegrupper fungerer ligesom
skrivegrupper og vejledningsgrupper også som diskussionsfora og
har typisk 3–8 deltagere, plus som regel en vejleder.
Kollokviegrupper kan sammenlignes med de specialekollokvier
(dvs. masteropgave-kollokvier) som er beskrevet i dette citat:
Specialekollokvier […] gennemføres typisk efter en fast dagsor-
den: Siden sidst – Bordet rundt (alle studerende) – Dagens emne (en
studerende) – Hvad er mit mål til næste gang (alle studerende). […]
Dagens emne går på skift mellem de studerende. […] Det er i det
hele taget vejlederens fornemste opgave at sige så lidt som muligt.
Den gensidige vejledning, der finder sted blandt de studerende,
har vist sig at være meget givende for dem. Specialekollokvier har
typisk en meget høj tilstedeværelsesprocent, og de fleste studerende
tilkendegiver, at de får meget ud af at komme til dem. […]
Kollokviet er et tilbud, og der er ikke et krav om at de studerende
skal deltage. Rent praktisk finder kollokvierne typisk sted en gang
om måneden og ca. to timer pr. gang. Vejlederen skal som sådan
ikke forberede sig, men blot møde op. Til gengæld sparer han/hun
mange individuelle vejledningstimer, idet de studerende får af-
klaret mange spørgsmål ved deres aktive deltagelse i kollokvierne.
De lærer af hinanden og hinandens spørgsmål, og de får derfor
også ofte mere ud af et kollokvium, end de ville have fået ud af en
enetime med vejlederen. Omvendt har de allerfleste selvfølgelig
stadig behov for individuel vejledning (i skriftlig form eller ved et
møde), og det får de naturligvis også.22
Citatets forfatter fremhæver de studerendes positive vurdering af
kollokviedeltagelse og deres udbytte af denne form for kollektiv
vejledning som værende større end af individuel vejledning.
Forklaringen er det sociale læringsaspekt, som vi også så omtalt i
et tidligere citat som henviste til Jean Lave og Etienne Wengers
studier af hvordan lærlinge lærer af at deltage i et praksisfæl-
AKADEMISK VEJLEDNING OG SKRIVNING – FOR VEJLEDERE OG STUDERENDE
184
22 Karen M. Lauridsen, „»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«.
Om vejledning og vejledningskurser“, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 6/2008, pp.
21–25, her pp. 23–24: http://dun-net.dk/media/60543/2008_06_E.pdf [23.07.2009].
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 184