Milli mála - 26.04.2009, Page 190

er direkte koblet til tekst. De øvrige henvender sig til de(n) stu-
derende, bortset fra det sidste som er rettet mod vejledere.
For at kunne praktisere god – og dialogisk – vejledning som
fremmer og øger læring, må vi også kende stof som er før og går
forud for vejledningen. Stof før vejledning er bl.a. vejledningens
formål, generelle og fagspecifikke træk ved opgaver, bedøm-
melseskriterier mm. Stof forud for vejledning er tavs viden og
herunder værdier, holdninger og normer, dvs. stof som tilsammen
udgør vejledningens og skrivningens værdigrundlag. En del
værdier finder vi afspejlet i kvalitets- og bedømmelseskriterier for
bachelor- og masteropgaver. Disse kriterier vender jeg tilbage til i
næste afsnit.
Hvordan kan vi så praktisere god og dialogisk vejledning og
bruge de citerede principper? Mit bud er: 1) ved at stille autentiske
spørgsmål (som en vejleder ikke på forhånd har svar på), ved at
bygge videre på studerendes spørgsmål, ord, formuleringer og ideer
og trække dem ind i dialogen, 2) ved at give ægte og begrundet ros
(jf. om „lyst og energi“ og „positiv motivation“ ovenfor), 3) ved at
vise engagement og interesse40 og 4) ved at kombinere flere
aktiviteter i vejledningen, som læse, skrive og samtale (jf. vejled-
ningsvisionen på artiklens sidste sider).
1.5 Vejledningens omdrejningspunkt: Akademisk skrivning
i bred forstand
Vejledningens genstand har traditionelt været akademisk tekst,
men det er både meget forskelligt – og måske til dels tilfældigt? –
hvad det indholdsmæssige fokus på tekst er i vejledningen. Og nu
ser jeg for oversigtens skyld bort fra den faglige vejledning, som
indgår i akademisk skrivning og som også er vævet sammen med
genretræk og tænke- og handlemåder i akademiske tekster.
Vejledningens indholdsmæssige fokus beskrev jeg i indledning-
en som akademisk skrivning i bred forstand: 1) akademiske
opgaver og de kendetegn, krav og kriterier der er knyttet til dem,
AKADEMISK VEJLEDNING OG SKRIVNING – FOR VEJLEDERE OG STUDERENDE
190
40 Se fx Olga Dysthe, Det flerstemmige klasserom, pp. 222–223.
Milli mála 26.4.2010 14:23 Page 190